Diretone – Diretone

Skrevet af Calle
20-11-2011

Diretone er et dansk band, som blev ”født” i 2010, men tidligere gik under navnet Threadfin. Efter et par udskiftninger i bandet og med et album klar i bagagen, så valgte bandet at starte på på en frisk og derfor navneskiftet. Bandet består af Lars Hørning (sang og bas), Henrik Glass (trommer), Jacob Nielsen (guitar) og Peter Kondrup (guitar). 

Diretone er som sagt bandet debut album og det består af 10 sange. Stilen er metal med klare referencer til både thrash metal, groove/stoner metal og southern metal. Man kan tydeligt høre inspiration fra bands som Metallica, Pantera, Black Label Society og Down. Så med de navne i tankerne kan man ikke sige at Diretone er nyopfindende, men det de gør, det gør de sku godt. Der er en fed groove i musikken og melodierne er godt stykket sammen. Der udføres både godt guitar og bas spil på dette album og trommerne er tunge og lægger en god solid bund.  Lars’ stemme minder meget om James Hethfield’s og til tider også som ”vores egen” Michael Poulsen. 

De bedste sange på albummet er efter min mening ”Nerve”, ”It Never Ends”, ”Got To Believe” og ”Antidote”, men dermed ikke sagt at de andre sange er dårlige. Dog synes jeg at flere passager lyder meget som noget man har hørt før og jeg kunne godt have tænkt mig lidt mere variation. Diretone består af sange fra Threadfin’s demo/EP ”Carpet Crawler” fra 2007, samt nye sange. Jeg må indrømme at jeg ikke kender til den nævnte EP, men synes alligevel jeg kan høre en lille udvikling i sangskrivningen. Dette er nok kva en del mere live erfaring og rutine. 

Albummet er indspillet  i Earplug Studios med Lasse Fjord Ebbesen som producer. Master på albummet er ingen ringere end Jacob Hansen, som vist ikke behøver nogen yderligere præsentation. Lydmæssigt kan man ikke sætte en finder på dette album. 

Når alt det er sagt, så vil jeg klart sige at Diretone’s debut album helt sikkert er et lyt værd. Især hvis du har hang til groovy metal med gode melodier. Så inviter dine venner på en flok kolde øl og sæt dette album på afspilleren. Eller gå ud og oplev dem live!!! 

Diretone udkommer via Gateay Music den 25. november.

     (4½ ud af 6)   

Lyt til Diretone: http://www.facebook.com/diretone.dk

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar