-
Menu
- Forside
- Om os Expand
- Anmeldelser Expand
- Band of the week Expand
-
Interview
Expand
- Marcus Winther-John
- Defecto
- Ron Keel
- Nathan James fra Inglorious
- Ben Wells fra Black Stone Cherry
- Chris & Heber fra Kickin Valentina
- P.J. Farley fra Trixter
- Jason Bieler fra Saigon Kick
- Kip Winger
- Bill Leverty fra Firehouse
- Knock Out Kaine
- Jonas fra Saint Rebel
- Lars & Hans-Henrik fra ENIC
- Mark Falcon fra Shotgun Alley
- Brandon fra Diamond Lane
- Maryann Cotton
- Christopher fra Dirty Passion
- Luke fra Dirty Skirty
- Marcus fra PUMP
- Gabriele Gozzi
- Swan fra BlackRain
- Liv fra Sister Sin
- Jennyfer Star
- Olli fra Reckless Love
- Chris Laney
- Michael Stützer fra Artillery
- Allan fra The Kandidate
- Morten fra L.A. Prostitutes
- Claus fra AnoxiA
- Traci Trexx fra Vanity Blvd.
- Thomas & Jakob Karma Cowboys
- Pontus & Henrik fra The Poodles
- Stam fra Mustasch
- Mike Tramp
- Magnus fra Star*Rats
- Shotgun Revolution
- Kim Frost fra Midnight Cowboys
- Vanity Ink
- Randy Joy fra Badmouth
- Ryan Roxie fra Roxie77
- Heri fra Týr
- Troy Patrick Farrell
- Torben Schmidt fra Skagarack
- Micky & Stew fra Dear Superstar
- Gustav & Peter fra Stallion Four
- Bruce Kulick
- Ricky Warwick
- Luke Rivano fra Crazy Lixx
- Bobby Durango
- Jeffrey & Ron fra Syrym
- Martin & Peo fra Gasoline Queen
- Johnny Rainbow fra Skull Daze
- D. B. fra Johnny Burning
- Bobby Kidd
- Ronnie Atkins fra Pretty Maids
- Heavens Basement
- Fatal Smile
- Erik fra Overloaded
- Mike fra Violent Divine
- Jon fra MamaKin
- Oliver Weers
- Luca Isabell fra Cowboy Prostitutes
- Freddie Wizzp fra Baby Jane
- Supercharger
- Hot Rod fra Gemini Five
- Brandon fra Diamond Lane
- O'Shannahan fra Innocent Rosie
- Maxx Whyte fra Hell N' Diesel
- Birdy from Kid Ego
- Claus Langeskov fra White Lion
- Rock Quiz
- Shop Expand
- Mere Expand
Anmeldelser 2017
Running Death – DressAge
Anmeldt af Calle: 07-06-2017
Running Death er et tysk metal band, som består af Simon Bihlmayer (guitar og vokal), Daniel Baar (guitar), Andrej Ramich (bas) og Jakob Weikmann (trommer). DressAge er Running Death’s andet album, men mit første bekendtskab med bandet. Første album ”Overdrive” udkom i 2015 og derudover har de udgivet to EP’er i henholdsvis 2010 og 2012.
Stilen er thrash metal og inspirationskilderne tæller bl.a. bands som Annihilator, Testament og Megadeth. Især sidst nævnte kommer til udtryk i bandets musik. Melodierne ligger meget tæt op af Megadeth og vokalen lyder lidt hen i retning af Mr. Mustaine.
Albummet består af 10 numre, hvor hastigheden bare drøner derudaf. Lyt bl.a. til en sang som ”Delusive Silence”. Her bliver man næsten helt forpustet. Kun i sangen ”Safety Second” sættes tempoet en anelse ned. Generelt er der mange gode temposkift i sangene og melodierne fungere ret godt. Mine personlige favoritter på albummet er ”Heroes Of The Hour”, ”Duty Of Beauty” og åbningsnummeret ”Courageous Minds”. Også instrumentalnummeret “Anthem Of Madness” ligger godt i mine ører. Masser af fed guitar og temposkift. Der findes flere gode riffs og guitarsoloer på dette album. Alt i alt er det nogle helt ok numre bandet har komponeret og indspillet.
DressAge er godt produceret og instrumenterne kommer fint til sin ret. Især guitarerne ligger godt i mixet. Bandet spiller godt og Simon’s vokal passer godt til genren. Han har en tilpas rå og aggressiv stemme.
Er du til traditionel thrash metal og er Megadeth et af dine absolutte favorit bands, så kan du roligt tjekke disse tyskere ud. Jeg kunne sagtens finde på, at tage dette album frem og lytte til det igen på et senere tidspunkt. Det vil i hvert fald ikke gå i glemmebogen!!
DressAge udkom 26. maj via Punishment 18 Records.
(4½ ud af 6)
Besøg Running Death på Facebook her.
_________________________________________________________________________________
HoneyBombs – Wet Girls And Other Funny Tales
Anmeldt af Calle: 02-06-2017
HoneyBombs er et rock band fra Rom, Italien. Bandet blev dannet i 2012, men den nuværende besætning blev først en realitet i 2015. De fem mand i bandet er Andrew "The Eagle" Skid (vokal), Alex Rotten (guitar), Helias Marson (guitar), SteelBlade (bas) og Fabulous Fab (trommer). Ja det hedder de og jeg gætter på at det er kunstner navne. Wet Girls And Other Funny Tales er bandets debut album. Album coveret leder af en eller anden grund mine tanker i retning af Steel Panther.
Albummet består af 11 numre og stilen må betegnes som sleazy hard rock. Inspirationskilderne tæller da også bands som f.eks. Hardcore Superstar, Mötley Crüe, Crazy Lixx, Guns ’n' Roses og Warrant. Med sangtitler som ”Fat Girls Goin’ Mad”, ”BrazzersDotCom” og ”Six Pack On Your Back”, så er der dømt rock ’n’ roll klicheer. Og teksterne følger godt med. Der er dømt rock stort set fra fra start til slut og der bliver vredet godt i guitar strengene. Kun i sangen ”Sweet Little Dummy” sættes tempoet ned og sangen må betegnes som albummets ballade. Og det er ikke den bedste ballade jeg har hørt. Mine favorit sange på albummet er ”´Till The Night Is Over”, ”We Are Gonna Kick Your Ass” og åbningsnummeret ”Radical Shit”. I sidst nævnte kan man tydeligt høre Hardcore Superstar inspirationen.
Når man lige ser bort fra medlemmernes navne og deres humoristiske cover samt sangtitlerne og teksterne, så synes jeg faktisk musikken er udmærket, men uden at være super fed. De virker mere seriøse end de gir udtryk for. Jeg synes dog, at der mangler et par rigtige ørehængere på albummet. Sangene er simpelthen lidt for ensformige i mine ører. Alt i alt er det et middelmådigt album uden de store udsving. Måske lidt over middel. Men jeg kan sagtens forestille mig, at de kan give det fuld gas på en scene.
Wet Girls And Other Funny Tales er udmærket produceret. Lyden er som den skal være, når vi taler musik inden for sleaze rock genren. Bandet spiller fint og Andrew’s vokal passer godt til musikstilen. Den er tilpas rå og hæs.
Hvis du er til sleazy hard rock (især det der kommer fra Sverige), så kan du godt tjekke denne udgivelse ud. Personligt er jeg ikke helt overvundet, men albummet er skam heller ikke dårligt. Bedøm selv !!!
Wet Girls And Other Funny Tales udkom 13. april via Sliptrick Records.
(3½ ud af 6)
Besøg HoneyBombs på Facebook her.
_______________________________________________________________________________
Alabama Black Snakes – To The Land
Anmeldt af Calle: 31-05-2017
Alabama Black Snakes er et dansk rock band, som har sin base i Roskilde. Bandet består af Mads Østergaard (vokal og guitar), Gustav Pontoppidan (trommer), Jonas Jessen (bas), Rasmus Christian Larsen (guitar) og Hank Lee Tuffer (harmonika). To The Land er bandets tredje album, men faktisk er det mit første bekendskab med bandet.
Bandet spiller deres helt egen form for southern-blues-hilbilly-sump-boogie-rock, eller som de selv kalder det i deres presseskrivelse - ”udkants-rock”. Jeg synes faktisk bandet har ramt en ret fed stil. Samtidig passer bandnavnet perfekt til stilen.
To The Land består af 9 rimelig varierede numre, hvor vi bevæger os rundt i både de rockede numre som ”Eating Out” (mit favorit nummer) og titelnummeret ”To The Land” eller det mere stille og super fede nummer ”Jolisa” eller de ”sumpede” numre som ”Every Night” og ”Oh, Lover” eller country-punk-blues nummeret ”Part Of My Blues”. I den første halvdel af sidst nævnte ser jeg, hvis jeg lukker øjnene, en stor lastbil komme kørende ned af en støvet landevej et sted i USA. Af en eller anden grund ledte sangen (først halvdel) mine tanker tilbage til filmen Convoy. Generelt er musikken rimelig tung. Sangene er velskrevet og der er flere fede riffs, som er ret fængende. Bandet spiller godt og Mads' vokal er som skabt til genren. Alt i alt er det 9 rigtig gode sange bandet har indspillet.
Det er bandet selv der har produceret albummet og det synes jeg de har gjort godt. Lyden er som den skal være, når vi taler southern-blues-boogie-rock. Desværre har albummet kun en spilletid på lidt over 35 minutter. Jeg kunne godt have tænkt mig lidt mere musik fra disse Roskilde-fyre.
Jeg kan varmt anbefale, at du tjekker To The Land ud. Jeg synes det er et fedt album. I presseskrivelsen skriver bandet, at albummet har været længe undervejs, fordi de skulle finde deres lyd på ny. Men jeg vil alligevel gå tilbage og finde de forrige udgivelser, så jeg kan se hvor meget bandet har ændret stil. Find et par øl frem, sæt albummet på anlægget og tag hørebøfferne på, læn dig godt tilbage og nyd musikken!!!
Anmeldt af Calle: 31-05-2017
Alabama Black Snakes er et dansk rock band, som har sin base i Roskilde. Bandet består af Mads Østergaard (vokal og guitar), Gustav Pontoppidan (trommer), Jonas Jessen (bas), Rasmus Christian Larsen (guitar) og Hank Lee Tuffer (harmonika). To The Land er bandets tredje album, men faktisk er det mit første bekendskab med bandet.
Bandet spiller deres helt egen form for southern-blues-hilbilly-sump-boogie-rock, eller som de selv kalder det i deres presseskrivelse - ”udkants-rock”. Jeg synes faktisk bandet har ramt en ret fed stil. Samtidig passer bandnavnet perfekt til stilen.
To The Land består af 9 rimelig varierede numre, hvor vi bevæger os rundt i både de rockede numre som ”Eating Out” (mit favorit nummer) og titelnummeret ”To The Land” eller det mere stille og super fede nummer ”Jolisa” eller de ”sumpede” numre som ”Every Night” og ”Oh, Lover” eller country-punk-blues nummeret ”Part Of My Blues”. I den første halvdel af sidst nævnte ser jeg, hvis jeg lukker øjnene, en stor lastbil komme kørende ned af en støvet landevej et sted i USA. Af en eller anden grund ledte sangen (først halvdel) mine tanker tilbage til filmen Convoy. Generelt er musikken rimelig tung. Sangene er velskrevet og der er flere fede riffs, som er ret fængende. Bandet spiller godt og Mads' vokal er som skabt til genren. Alt i alt er det 9 rigtig gode sange bandet har indspillet.
Det er bandet selv der har produceret albummet og det synes jeg de har gjort godt. Lyden er som den skal være, når vi taler southern-blues-boogie-rock. Desværre har albummet kun en spilletid på lidt over 35 minutter. Jeg kunne godt have tænkt mig lidt mere musik fra disse Roskilde-fyre.
Jeg kan varmt anbefale, at du tjekker To The Land ud. Jeg synes det er et fedt album. I presseskrivelsen skriver bandet, at albummet har været længe undervejs, fordi de skulle finde deres lyd på ny. Men jeg vil alligevel gå tilbage og finde de forrige udgivelser, så jeg kan se hvor meget bandet har ændret stil. Find et par øl frem, sæt albummet på anlægget og tag hørebøfferne på, læn dig godt tilbage og nyd musikken!!!
To The Land udkom 18. marts.
(4½ ud af 6)
Besøg Alabama Black Snakes på Facebook her.
_______________________________________________________________________________
The Diamond Man Clan – Mediocre
Anmeldt af Calle: 31-05-2017
The Diamond Man Clan (T.D.M.C.) er et svensk band, som blev dannet tilbage i 2012. Bandet består af grundlægger Paul Bäcklin (sang og guitar), Johan Weber (guitar), Felix Hjortstam (trommer), Olof Gadd (bas) og Anton Olofsson (death machine – hvad det så end er). Mediocre er bandets tredje album, men det er deres første udgivelse på GAIN.
Bandet spiller en blanding af almindelig rock, stoner rock, blues, blugrass og classic rock, så musikken er rimelig alsidig. Inspirationen er hentet fra bands som f.eks. Led Zeppelin, Rival Sons, Cake og Bob Dylan. Hovedparten af albummet er indspillet live i studiet og så er de yderligere optagelser foregået i Bäcklin's hus. Lyden er god og bandet virker meget sammenspillet og tight. Det er Bäcklin og Weber der har stået for sangsrivningen og det har de gjort godt. Melodierne er rimelig fængende og variationen er god.
Mine favoritter på Mediocre er ”The Huntsmen And The Hounds” og det stille nummer ”The Blood That I Bleed” samt ”Sweet Carolina” og titelnummeret ”Mediocre”. En sang som ”Help Me Love Again” er jeg dog ikke helt pjattet med. Men overordnet set synes jeg det er et godt album.
Som nævnt ovenfor, så er albummet stort set indspillet live i studiet og det er foregået i Nacksving Studio 1 i Göteborg. Det er førnævnte Bäcklin og Weber der har produceret albummet. Jeg synes de har fundet en rigtig fed lyd, som klæder deres sange rigtig godt.
Er du til musik inden for ovennævnte genre (nok mest i retning af stoner rock), så bør du tjekke dette album ud. Bandet spiller godt og sangene er som sagt velskrevet. Svenskerne er sku gode til at fremavle nogle gode rock bands.
Mediocre udkom 28. april via Gain/Sony Music.
(4½ ud af 6)
Besøg The Diamond Man Clan på Facebook her.
______________________________________________________________________________
Pyramaze - Contingent
Anmeldt af Peter Letting: 30-05-2017
Dansk / amerikanske Pyramaze er ude med deres 5 album og det har fået titlen Contingent. Albummet blev frigivet 28 april 2017.
Jeg har hørt om Pyramze, men aldrig rigtig stukket snuden i deres musik før nu. Til gengæld må jeg sige at den nye skive, som jeg sidder med nu, har fået mange rotationer i min spilledåse den sidste måned, og den bliver bare bedre og bedre. Faktisk startede jeg ud med at være en smule skeptisk efter første gennemlyt, men det har bestemt ændret sig.
Stilen er dejlig melodisk og progressiv på den fede måde, med masser af både highs and lows, og det er bestemt ikke kedeligt. Titelnummeret Contingent er delt i 2, og lander som skæring 6 og 10. Lidt sjov fordeling af 2 små lyd bidder (små 2 minutter pr. stk.), som hver især minder om en typisk Intro på en skive, men lidt sjovt lavet at de dukker op langt inde i albummet. De 2 små instrumentaler har så vidt jeg kan gennemskue ikke andet til fælles end titlen, men de er begge et lille mesterværk i sig selv.
Der er så mange lækre små detaljer i stort set samtlige numre på skiven, og jeg byder dem velkommen hver gang jeg lægger mærke til dem. Jeg er vild med blandingen af tunge sekvenser blandet med let keyboard. Mit favorit nummer på skiven er nummer 7 ”20 Second Century”, men jeg har svært ved lige at sætte en årsag på valget. Jeg vurderer at nummeret hører til de tungeste på skiven, og det er måske derfor jeg falder lidt ekstra for netop det nummer.
Skivens ballade ”The Tides That Won’t Change” er faktisk også ret god. Let og luftig melodi med klaver stemme, og de 2 vokaler som supplerer hinanden i skøn harmoni.
Vokalen betyder meget for mig og mit musikøre. Man kan sætte nok så dygtige musikere sammen, men hvis vokalen mangler, så bliver det aldrig godt. Jeg er vild med vokalen, leveret af Terje, samt gæstevokalen på ”The Tides That Won’t Change” fra Kristen Voss. Terje er primært clean, men kan sagtens skrue bissen på og være rå, og det klæder bare musikken at vokalen også kan variere.
Pyramaze line-up er: Terje Harøy på vokal, Jacob Hansen på guitar og bas, Jonah W på keyboard, Toke Skjønnemand på guitar og Morten Gade Sørensen på trommer. Jeg giver Pyramaze 5 ud af 6 og siger tak for en dejlig oplevelse.
Contingent udkom 28. april via Innerwound Recordings.
(5 ud af 6)