Calles Rock Minder

I 2021 vil Calle tage jer med en tur ned af Memory Lane og dele nogle af sine rockminder med jer.
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
 
 
Årstal: 20. november 2010
Sted: KB Hallen, København
Hvad: Meet 'n' Greet med Disturbed
 
Nogen gange møder man bands og musikere ved et tilfælde og andre gange kan man betale for en Meet and Greet i forbindelse med et bands koncert. Jeg har aldrig selv købt en Meet and Greet, da jeg synes det har virket lidt dyrt og jeg ikke helt var klar over hvad man fik for pengene. Og det er sikkert også forskelligt, hvad man får, afhængigt af bandet. Men tilbage i november 2010 var jeg så heldig, at vinde en Meet and Greet med Disturbed.

Disturbed skulle spille koncert i KB-Hallen den 20. november 2010 og med som opvarmning var Papa Roach og Halestorm. Jeg fik besked på, at møde ved indgangen en halv time før dørene blev åbnet og så ville jeg bliver ført backstage. Med mig var min kæreste (nu kone). Der var også mødt 6-8 andre fans op, som også skulle til Meet and Greet. Om de havde købt eller vundet ved jeg ikke.

Vi gik i samlet flok gennem den tomme sal og blev ført til et lokale backstage, hvor vi skulle møde bandet. På vejen derhen kom vi igennem det område hvor musikerne skulle spise og ved det ene bord sad medlemmerne fra Papa Roach. Og på det tidspunkt var jeg større fan af dem end jeg var af Disturbed, så jeg havde stor lyst til at gå hen til dem og få autografer og billeder, men gjorde det ikke. Både fordi jeg var på vej til Meet and Greet og fordi de var igang med at spise.

Men vi ankom til det lokale hvor Meet and Greet skulle foregår. Her ventede vi ca. 10 minutter før bandet kom, hvilket ikke var lang tid. På skift fik man så "lov til" at hilse på dem og få taget et billede (som kan ses herunder). Jeg havde medbragt fire Calles Rock Corner t-shirt som jeg gav til bandet. Derudover havde jeg medbragt nogle CD'er med det danske band Phonomik, som Michael Hansen fra bandet havde givet mig og spurgt om jeg ville give til Disturbed. De tog imod "gaverne" og bandets sanger David Draiman spurgte indtil om det var mit eget band. Jeg fortalte ham, at en af mine venner spillede i bandet og at de bl.a. var inspireret af Disturbed. Om de nogensinde har brugt t-shirten eller hørt CD'en vides ikke. Måske render der nogle amerikanske roadies rundt i en Calles Rock Corner t-shirt og rocker igennem til Soul Creeper (titlen på Phonomiks album).

Hele mødet tog ca.10-15 minutter. Alle "gæsterne" fik taget billede med bandet og man fik udleveret et signeret foto af dem (se det længere oppe). Skal jeg være ærlig så ville jeg, i det her tilfælde, være ærgerlig over, hvis jeg havde betalt for en Meet and Greet. Men som sagt er det sikkert meget forskelligt hvad man får for sine penge. Og selvfølgelig var det da en sjov og spændende oplevelse at møde bandet og hilse på dem. Det er trods alt et rimelig stort band og jeg synes godt om deres musik. Jeg har alle deres studie udgivelser på enten CD eller vinyl.
 
 
 
_____________________________________________________
 
 
Årstal: 27.-28. oktober 2012
Sted: Rock Mässan, Malmö
Hvad: Møde med Udo og Doro
 
Jeg har "kendt" Mike Tramp siden hans tid i White Lion, men i 2009 lærte jeg ham at kende privat. Det var da han gennem Søren Andersen (musiker/producer) spurgte om jeg ville lave hans hjemmeside. Men den historie vil jeg fortælle ved en anden lejlighed.

Men tilbage i oktober 2012 inviterede Mike mig med til Rockmässan i Malmö, hvor han skulle over for at deltage i en Q&A, skrive autografer og spille nogle numre akustisk. Det var et to dages event og med på turen var også hans merch-guy og gode ven Henning. Jeg blev samlet op inde ved hovedbanegården og så kørte vi ellers mod Sverige. Da vi kom til Malmö tjekkede vi ind på vores hotel, som lå tæt på det sted hvor messen foregik. Da vi havde smidt vores tasker på værelserne gik vi direkte hen til messen.

Selve messen bestod af an masse stande, hvor folk solgte CD'er, plader, t-shirt og andet merch og så var der flere udstillinger. Bl.a. en stor udstilling med Iron Maiden, som en dansker stod for. Han har verdens største Iron Maiden samling og noget af den udstillede han på messen.

Mike fik en stand, hvor han skulle stå og skrive autografer på fotos, som folk kunne købe, eller på deres medbragte plader og CD'er. Jeg gik lidt rundt på messen, både alene og sammen med Mike, når han holdt pause. På et tidspunkt trængte jeg til en kop kaffe og gik derfor "backstage", hvor jeg satte mig i en sofa med min kaffe. Efter lidt tid kom både Doro og Udo og satte sig ved samme bord som mig. De var på messen af samme grunde som Mike (de skulle dog ikke spille). De kendte mig selvfølgelig ikke, men vi begyndte at snakke. Jeg fortalte at jeg var med Mike Tramp på messen. Herefter snakkede vi om alt muligt mellem himmel og jord. De var begge to super søde mennesker og de var helt nede på jorden. Jeg havde lyttet en del til Accept (Udo) og Warlock (Doro), som de var sangere i op gennem 80'erne og var derfor fan af dem begge. Men fordi "rammerne" var som de var og begge to var meget snaksaglige, så føltes situationen og samtalen helt naturligt. Men det var ikke lige det jeg havde forventet, da jeg takkede ja til tilbuddet om at tage med til messen. Pludselig at sidde med en kop kaffe og "sludre" med to af Tysklands største stjerner indenfor heavy rock og metal.

I løbet af de næste to dage snakkede jeg lidt mere med dem begge to, da de havde stand ved siden af Mike, hvor de også skrev autografer til fans og besøgende på messen. Jeg fik selv taget billeder med dem, som kan ses herunder. Og selvfølgelig skulle jeg også have en autograf af dem begge, da jeg trods alt er fan :) Doro's autograf er på billedet øverst i dette rock minde og Udo's har jeg på et mindre billede. Et samtaleemne mellem Doro og jeg blev bl.a. Lemmy og Motörhead. Det var fordi vi på messens dag to, begge to havde samme Motörhead t-shirt på, som det måske kan anes på billedet herunder.

På messen var bl.a. også danske Jesper Binzer, som på det tidspunkt lige havde udgivet sin biografi "I Wont Cut My Hair". Den købte jeg og fik autograf i den. Andre deltager på messen var bl.a. de svenske bands Sister Sin, som boede på samme gang som os på hotellet, og Fatal Smile.

Men det var en sjov oplevelse, at komme med på den messe. Og ikke mindst mødet med Doro og Udo.
 
  
_____________________________________________________
 
Kronprins Feriks på scenen med Let Zeppelin Jam 2008 2
 
Årstal: 8. december 2007
Sted: Pumpehuset, København
Hvad: Kronprins Frederik på scenen med Led Zeppelin Jam

Siden min først koncert i 1991 har jeg været til mange koncerter og festivaler. Nogle har været gode og andre har været dårlige. Nogle har været en stor skuffelse, mens andre har været en stor positiv overraskelse. Og så er der de koncerter, hvor der sker noget meget uventet. Og sidst nævnte skal dette minde handle om.

Den 8. december 2007 var jeg taget i Pumpehuset i København sammen med en ven og min kærestes storebror (nu svoger) for at se Led Zeppelin Jam. Det var min tredje koncert med dem og de plejede at levere varen til fulde. Men den her aften blev noget helt specielt. For hvad de ca. 500 fremmødte koncertgængere nok næppe havde forventet, var at Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik pludselig stod midt på scenen under koncerten.

Mange ved nok, at Kronprinsen godt kan lide musik og i særdeleshed rock. Derudover er Kronprinsen privat gode venner med bandets ene guitarist Henrik Tvede, og så har han været på besøg i radioen hos Alex Nyborg Madsen, som på det tidspunkt havde været sanger i Led Zeppelin Jam gennem flere år. Efterfølgende kom det frem, at det kun var de tre som vidste at Kronprinsen ville gå på scenen og fyre den af. Resten af bandet vidste det ikke engang. De havde dog til tidligere koncerter mødt ham backstage, så denne dag var ikke anderledes end "normalt". Min ven havde faktisk været backstage året før i Pumpehuset, da Led Zeppelin Jam spillede der. Det var fordi han på det tidspunkt, gik til guitarundervisning hos bandets anden guitarist Ivan Horn. Ivan døde desværre den 8. juni 2017 kun 67 år gammel.

Men tilbage til selve koncerten. Da bandet var godt i gang med deres set og skulle til at spille sangen "When The Levee Breaks" kom Kronprinsen på scenen med en mundharmonika i hånden. Og så fyrede han den ellers af og gav tilmed en rigtig god solo. Folk i salen fandt hurtigt deres kameraer frem (inklusiv mig selv) og så blev der ellers knipset løs. Herunder kan I se et par af mine billeder fra koncerten. Billedkvaliteten er dog ikke den bedste, da man ikke havde samme type smartphones, som dem der findes i dag.

Ovennævnte er bare en af de gode grunde til, at man skal gå ud og opleve musikken live. Fordi der pludselig kan ske noget totalt uventet. Det her var i hvert fald en stor oplevelse for mig, og sikkert også for de andre der var tilstede til denne koncert.
 
 Kronprins Feriks på scenen med Let Zeppelin Jam 2008 3 Kronprins Feriks på scenen med Let Zeppelin Jam 2008 4
_____________________________________________________
 
 
 
Årstal: April 2000
Sted: Guf - Nørrebrogade, København
Hvad: D-A-D album release

Jeg har været til flere album release events gennem tiden. De fleste har været release koncerter, hvor bandet har spillet live og efterfølgende har man kunne købe CD'en/LP'en. Eller det har været på en bar/cafe, hvor bandets album blev spillet over anlægget og man fik en snak med dem eller nogle af de andre gæster. Men dagens minde var for mig en førstegangs oplevelse.

Jeg havde læst/hørt at D-A-D ville komme til Guf på Nørrebrogade ved midnat og skriver autografer i forbindelse med udgivelsen af deres nye album "Everything Glows". Jeg aftalte med en ven, at vi skulle tage ind og købe albummet, så vi kunne få en autograf på coveret og samtidig få en oplevelse ud af det. Da vi kom derind var der allered en rimelig lagt kø ude foran butikken, så vi stillede os i køen og ventede sammen med alle de andre D-A-D fans. Da kl nærmede sig midnat kunne man pludselig høre noget musik, som grangiveligt lyd som D-A-D. Og op af gaden kom pludselig en lastbil kørende, som standsede foran butikken og bag på ladet stod Jesper, Jacob, Stig og Laust og fyrede den af. Alt trafikken på Nørrebrogade standsede og folk hang ud af deres vinduer, for at se hvad der skete. Desværre nåede de kun at spille 2-3 numre før politiet stoppede dem. Efterfølgende kom bandet ind i butikken og skrev autografer på CD'er, plakater m.m. Jeg købte selv to CD'er. Den ene til mig selv og den anden skulle bruges som en gave. Der fik jeg bandet til at skrive "Tillykke" på coveret.

Det var en fed oplevelse, som jeg er glad for at have som minde. Og selve albummet holder stadigvæk den dag i dag, synes jeg i hvert fald.

"Everything Glows" har solgt platin i Danmark og bandet vandt flere priser samme år. Bl.a. årets danske album og årets danske rock album og årets danske band og Jesper Binzer blev årets danske sanger. Albummet nåede førstepladsen på de danske hitlister og fik også høje placeringer i bl.a. Sverige og Finland.
_____________________________________________________
 
 
 
Årstal: 1988
Sted: Allerød, Danmark
Hvad: Første møde med hård rock og heavy

Man kan blive introduceret til ny musik på mange måder. Og så kan man blive introduceret til en helt ny musikgenre på mange måder. Min introduktion til hård rock og heavy startede med et kassettebånd.

Da jeg var 12-13 år gammel lyttede jeg ikke så meget til musik, men det jeg lyttede til var bl.a. Bruce Springsteen, Bryan Adams og min mors gamle Kim Larsen kassettebånd. Men det ændrede sig en dag da jeg var 13 år gammel, hvor jeg fandt et kassettebånd på en cykelsti, da jeg var på vej hjem for at besøge en kammerat. På det bånd stod der Scorpions. Jeg anede ikke hvem eller hvad Scorpions var, men jeg var nysgerrig og satte båndet i afspilleren da jeg kom hjem. Jeg kan huske, at den første sang jeg hørte var "Rock You Like A Hurricane" (det var åbenbart der båndet var blevet stoppet) og jeg blev nærmest blæst bagover. Det bånd blev spillet mange gange og jeg synes bedre og bedre om det. Det viste sig at være Scorpions live albummet "World Wide Live", som de havde udsendt i 1985.

Siden den dag er min interesse for hård rock og heavy kun blevet større og større. Jeg begyndte at lytte til andre bands som Guns 'n' Roses, Mötley Crüe, Bon Jovi og derefter Iron Maiden og Metallica, bare for at nævne nogle bands. De fleste bands lærte jeg at kende via diverse musikblade og Mtv's fede program Headbangers Ball. Programmet blev dog sendt meget sent, så jeg optog det altid på min VHS og så det så dagen efter, når jeg kom hjem fra skole. Da jeg blev lidt ældre så jeg det mens det blev vist.

"World Wide Live" blev samtidig min første CD, sammen med Skid Rows debut album. Jeg fik de to CD'er i fødselsdagsgave af min mor, sammen med et lille stereoanlæg, der også havde pladespiller på toppen. Jeg kan huske, at pladen stak ud af siderne, når man afspillede dem.

Her til sidst skal det lige nævnes, at jeg stadigvæk lytter til Bruce Springsteen og Bryan Adams og for den sags skyld også Kim Larsen. Og jeg lytter også til andet end hård rock og heavy og kan bl.a. rigtig godt lide blues og mange andre genre. Jeg holder mig dog fra rap, hip-hop og techno.
 ______________________________________________________________________
 
 
 
Årstal: 5. juni 2008
Sted: Sweden Rock, Sölvesborg, Sverige
Hvad: Møde med Michael Poulsen fra Volbeat
 
Siden jeg rigtig begyndte at lytte til rockmusik, har jeg altid synes det var interessant at møde musikere og snakke om deres musik. Og hvis jeg lige kunne få et billede sammen med dem, så var det også godt. Men jeg har altid lige "følt" situationen an, før jeg spurgte om et billede.
 
Efter jeg startede Calles Rock Corner tilbage i 2007, har jeg været så heldig at blive inviteret med til forskellige arrangementer, som f.eks. besøg i studiet, messer, koncerter og endagsture med et band, som skulle spille koncert et sted i Danmark. Men andre gange har jeg mødt en musiker helt tilfældigt. Og et af de møder skal dette minde handle om.
 
I 2008 var jeg på min første Sweden Rock Festival. En festival jeg rigtig gerne ville besøge, da de har MANGE bands, som spiller musik indenfor en genre jeg holder meget af. Dette år var nogle af hovednavnene Def Leppard, Poison, Judas Priest, Whitesnake og Disturbed. Men langt nede på plakaten stod også danske Volbeat. De havde på det her tidspunkt udgivet to albums og var til dels slået igennem i Danmark og flere steder i udlandet var der også opmærksomhed om bandet.
 
Volbeat skulle spille torsdag den 5. juni om eftermiddagen på en af de mindre scener. Trods det tidlige tidspunkt var der rigtig mange mennesker samlet foran scenen - sikkert flere end festivalen havde regnet med. Og Volbeat gav et brag af en koncert, hvor de spillede numre fra deres to albums "The Strength/The Sound/The Songs" og "Rock The Rebel/Metal The Devil", samt et par numre fra det kommende album "Guitar Gangsters & Cadillac Blood". Et album der først udkom senere på året og som blev bandets helt store gennembrud. (Du kan se setlisten fra koncerten længere nede).
 
Senere på dagen så jeg koncert med Disturbed. Og så opdager jeg, at Michael Poulsen fra Volbeat står lige ved siden af mig med en øl i hånden. Jeg beslutter mig for at gå hen og skåle og fortælle ham, at jeg syntes deres koncert tidligere på dagen havde været super fed og at jeg synes deres albums var rigtig gode. Han er flink og helt nede på jorden og virker ikke irriteret over, at jeg kommer hen og snakker med ham. Og han stiller glædeligt op til ovenstående billede. Det var en kort samtale, men fedt lige at hilse på ham.
 
Som de fleste nok ved, så er det kun gået en vej for Volbeat efterfølgende. Og den vej er opad. De har solgt millioner af albums og turneret i Europa og USA og spillet på store stadions og festivaler mange steder. I 2017 udsolgte bandet 47.000 billetter til Parken og var dermed det første danske band der headlinede derinde. Det var ikke sket siden Shu-bi-dua var hovednavn i den gamle Idrætspark i 1978. Og som nævnt tidligere, så stod Volbeat med små bogstaver på Sweden Rock plakaten i 2008. I år står de helt øverst og er hovednavn sammen med bl.a Guns 'n' Roses og In Flames.
 
 
 
_____________________________________________________
 
 
 
Årstal: 19. august 1991
Sted: Forum , København
Hvad: Guns 'N' Roses koncert
 
Min første "rigtige" rock koncert var med Guns 'N' Roses i Forum i København, da de spillede der den 19. august 1991. Jeg var 16 år gammel og gik stadigvæk i folkeskole og var afsted med et par klassekammerater. Jeg havde glædet mig helt vildt til at se dem live. Både fordi deres debut album "Appetite For Destruction" er en super fedt album, men også fordi jeg havde set nogle liveoptagelser med dem på tv.
 
Desværre fik jeg ikke set bandet med deres oprindelig besætning, da trommeslager Steven Adler allerede var blevet smidt ud af bandet på det her tidspunkt. Men heldigvis nåede jeg at opleve Izzy Stadlin, inden han selv forlod bandet. Han spillede sin sidste koncert med Guns 'N' Roses ca. 14 dage efter på Wembley i London.
 
De spillede selvfølgelig alle de fede sange fra "Appetite For Destruction", men også flere sange fra de to "Use Your Illusion" plader, som først udkom en måned efter koncerten. Jeg havde dog hørt et par af de nye sange inden koncerten. Bl.a. "You Could Be Mine" og "Civil War", fordi de var udsendt på en single. Men også "Knockin On Heavens Door" og "November Rain". Dem havde jeg hørt på en skitur til Norge, hvor to af ski guiderne var rock fans og havde sangene i nogle bootleg versioner. Se hele setlisten herunder. 
 
 
Et stort plus ved koncerten var også, at de havde taget Skid Row med som opvarmning. Og dem var jeg lige så vild med på det tidspunkt. Jeg synes deres debut album var super fedt og de spillede en del sange fra det album. Men også sange fra deres andet album "Slave To The Grind", som lige var udkommet inden koncerten. Se hele setlisten herunder. 
 
 
Så min første rock koncert var en super fed oplevelse.