What Worms Inherit – An Ounce Of Mud

Skrevet af Calle
08-11-2011

What Worms Inherit er nyt dansk band, nærmere betegnet fra københavn, der spiller progressiv groove metal. Bandet blev dannet i 2010 og består af Lasse Skov (sang), Kenneth Nielsen (guitar), Simon Nedenskov Madsen (bas) og Asbjørn Hougaard (trommer).

An Oucne Of Mud er bandets første EP og den består af 5 sange. Musikken har en god portion energi og drive og selvom det til tider er dystert, så er der gode harmonier og spændende melodier. Det er tilpas tungt og der bliver både sunget og growlet gennem de fem sange. Et lille minus er efter min mening, at sangene bliver en lille smule ensformige, hvilket sikkert vil ændre sig, hvis bandet får muligheden for at indspille et fuld-længde album. De har helt sikkert potentialet til det og de virker meget seriøse med deres musik. Mine favorit sange på EP’en er ”Gynocide (I Kill Sluts For Fun)” og ”Socially Transferred Diseases (STD)”. Sidst nænte er efter min mening den sang der har flest tempo skift og det virker rigtig godt.

Musikmæssigt vil jeg sammenligne ”mudder-orme-drengene” med bands som Machine Head, God Forbid, Meshuggah og Mastodon. Så er du til musik inden for denne/disse genre, så bør du tjekke What Worms Inherit ud. Et frisk pust på den danske metal scene hvis du spørger undertegnet.

EP’en er indspillet i Gone Fishin’ Studios med Jørgen Andbæk Madsen som producer. Han er et ukendt blad for mig, men lyd og kvalitet fejler ikke noget.

På trods af bandets unge alder, så har du fået en vis opmærksomhed på den danske metal scene og de har sågar haft den fede tjans at varme op for selveste Napalm Death på The Rock i København. Afslutningsvis vil jeg citere bandets egen beskrivelse af sig selv: ”What Worms Inherit, the shit that makes other turds look like crap”. Tjek dem ud!!!

An Ounce Of Mud er udkommet.

(4 ud af 6)

Lyt til What Worms Inheirt: http://www.bandbase.dk/WhatWormsInheritTheOfficial/

Kategorier

Kommentarer

  • Søren

    09-11-2011 12:07

    Fedt band. Tak for tippet.

  • Joakim

    09-11-2011 20:46

    Lyder fedt, selvom trommerne til tider er lidt "sloppy"

  • Mads

    20-09-2013 14:47

    Amatøragtigt efter min mening og må give Joakim ret, trommerne er elendige.

  • Lasse

    19-04-2014 19:20

    Skift jeres trommeslager ud med det samme, han er jo elendig. Jeg tror i har en fremtid uden jeres elendige trommeslager.

1

Skriv en kommentar