Trusted Few – And The We Forgot

Skrevet af Calle
27-04-2011

Trusted Few er et dansk band fra Slagelse der blev dannet i 2004. Bandet består af Johan Jack Pedersen (sang), Andreas Juliussen (bas), Adam Johan Wengel Hansen (trommer) og Philip Vesterager Brage (guitar). De spiller en blanding af metal og post-hardcore og And Then We Forgot er bandets debut album.

Albummet består af elleve sange, som har mange temposkift og hvis portion aggression. Bandet spiller rigtig godt og kombinationen af Johan's rå "growlende" stemme og Andreas der synger ”rensang”, giver et rigtig godt udtryk i sangene. De sange på albummet der efter min mening er bedst er ”Just Another Trench War”, ”Normalized Perfection”, ”The Cold Sea Og Legacy” og ”Creating A Fall’s Hope”. På trods af de mange temposkift, så kan sangene godt virke lidt ensformige, hvilket i min bog ikke kan give topkarakter. Men det skal dog siges, at bandet helt sikkert ligger i toppen af danske metal bands (hvis du spørger mig) og jeg spår dem en god fremtid. Samtidig har de international klasse, hvilket forhåbentlig kan bringe dem ud over landets grænser.

Hvis jeg skal sammenligne Trusted Few med andre bands må det være en blanding af Poison The Well, Atreyu og Black Cloud Collective, samt danske bands som Diamond Drive, Siamse Fighting Fish, Raunchy og Silence Of September. Så kan du nikke ja til flere af disse bands, så bør du også købe And Then We Forgot (hvis ikke du allerede har gjort det).

Albummet er blevet til i samarbejde med Christian Bonde (som tidligere har arbejdet med bl.a. Dawn Of Demise, Fall From Grace og The Cleansing) og Jacob Hansen (som bl.a. har arbejdet med Volbeat, The Burning og Raunchy). Så det er promonente folk bag knapperne, hvilket tydeligt kan høres på albummet. Lyd og mixing er helt i top.

And Then We Forgot udkom 1.oktober 2010 via Trusted Few Records.

(4 ud af 6)

Lyt til Trusted Few: http://www.myspace.com/thetrustedfew

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar