Maxxwell – All In
Maxxwell er et hard rock band fra Schweiz, som består af Nobi Suppiger (sang), Hef Häfliger (lead guitar), Cyril Montavon (guitar), Oli Häller (trommer) og Kusi Durrer (bas). Bandet udgav deres debut album ”Dogz On Dope” i 2009 og All In er deres andet udspil.
Som sagt spiller bandet hard rock. Det er rock med fede riffs, guitar soloer og tordnende trommer og bas. Inspirationskilderne skal findes i bands som f.eks. Accept, AC/DC, W.A.S.P. og Scorpions bare for at nævne nogle. Altså klassisk hard rock uden at det bliver alt for kompliceret. All In består af elleve sange, hvoraf de ni er powerfulde rocksange og de sidste to er lidt mere down-tempo sange. Lige et album efter min smag. Selvom Maxxwell’s sange varierer godt, så kan et album uden de mere stille sange godt gå hen og blive lidt ensformige. De sange på albummet som efter min mening kommer sig bedst ud er ”Hellride”, ”Trouble”, ”No Pain No Gain”, ”Outlaw” og den mere stille ”Still Alive”. Når det så er sagt, så synes jeg faktisk ikke der er nogle dårlige sange på albummet.
Bandet virker alle kompetente inden for deres hverv og Nobi’s stemme fungerer godt sammen med musikken. Den er en smule hæs, hvilket passer godt til den lidt rå og sleazy del af musikken. All In er indspillet i Piranha Studios og Dogsound Studios i Schweiz og det er bandets lead guitarist Hef og trommerslager Oli der står som producere på albummet. På denne front kan man heller ikke sætte en finger.
Der er sikkert ikke mange i Danmark der har hørt om Maxxwell og sikkert mange andre bands inden for denne genre og det er efter min mening meget trist. For der er sku mange super gode bands derude i Europa, som fortjener lidt mere opmærksomhed. Jeg kan varmt anbefale dette album, og bandets debut, til folk med hang til ukompliceret, energisk og powerfuld hard rock, med gode melodier, fede riffs og solide guitar soloer.
All In udkom 18. Februar via Fastball Music.
(5 ud af 6)
Lyt til Maxxwell: http://www.myspace.com/hefhaefliger
Kategorier
Kommentarer
- Der er ingen kommentarer til dette indlæg