Cold Night For Alligators - With All That's Left
12-01-2026
Først lidt historie: Bandet har udgivet følgende: "Course Of Events" (2016), "Fervor" (2019), "The Hindsight Notes" (2022) og nu her i 2026 With All That’s Left.
Lineuppet med gæster: Johan Pedersen (vokal) Nikolaj Lauszus (trommer), Eskil Rask (bas), Max Uldahl (keys og orkestrering), Lui Broch Larsen (guitar), Frederik Møller (guitar på "In The Dark" og "Bittersweet Echoes"), Simon Laulund (lead guitar på "These Blind Spots"), Randy Slaugh (synth på "Changeling"), Ryan Svendsen (trompet på "I Am Only Fear") og Simon Dobson (trompet på "Changeling"). Derudover kan det siges at det kun er Johan og Nikolaj, der er faste medlemmer. Resten er session medlemmer og gæstemedlemmer.
Pladen her byder på 10 numre, der spænder vildt meget i stemninger. Efter første lyt var "With All That’s Left" og "44 Lifeline" mine favoritter. Efter i alt fjerde lyt er det de samme numre + "I Am Only Fear" og "Melancholy Waves".
Der er utrolig mange som nævnt stemninger, men også hastigheder og forskellige typer vokaler. Det bidrager til et meget varieret album.
For mig er der 3 kategorier jeg inddeler udspil i. Et udspil der sidder der nærmest med det samme. Et udspil der bare bliver bedre og bedre, og man finder noget på hele tiden. Et udspil der ikke flytter sig.
Hvordan ser jeg så dette udspil? Ja det er altid godt, når en plade bidrager med noget nyt for hvert lyt. Noget der gør pladen mere langtidsholdbar. Udspillet her viser at ved fordybelse, får du som lytter noget nyt med hver gang. Vi kan tage vokalen også. Vokalen varierer fra ren sang til noget råbe ala metalcore. Derudover finder også vokalen på den ene side meget kontrollerende. På den anden side også skrøbelig. Jeg må sige ligesom jeg elsker pladen generelt, elsker jeg også begge sider af vokalen.
Jeg kan på det kraftigste opfordre til, at i giver både nyeste plade samt ældre materiale med bandet et lyt, og bruger jeres tid på dem. Det er fantastisk dansk musik, der skal ud til mange flere. Jeg er meget imponeret, og vil skaffe mig noget med dem samt få dette udspil snarest muligt. Jeg håber se jer live i Randers.
Tak for musikken.
RWith All That's Left udkommer 16. januar 2025 via Prime Collective.
Kategorier
Kommentarer
- Der er ingen kommentarer til dette indlæg
