Crom - The Era Of Darkness

Tyske Crom spiller efter eget udsagn heavy/power metal og The Era Of Darkness er bandets 4. udspil. Bandet består af hovedmanden Walter ”Crom” Grosse på vokal, kor, guitar (både lead og akustisk) og bas, Steve Peyerl på solo guitar og endelig Thomas Hagl på trommer. Albummet er generelt præget af, at de er dygtige musikere, men desværre er vokalen kedelig, anonym og hurtigt glemt. Hvis du kan huske forsangeren fra bandet Spandau Ballet, Gary Kemp, - og du kan forestille dig ham synge heavyrock med tysk accent -, så har du en idé om, hvor vi er henne, sådan klangmæssigt. Det er drøn ærgerligt, for der er faktisk glimtvise gode idéer og medrivende rytmer i de 12 numre, som albummet rummer.

”Heart Of The Lion” rummer fx gode ting rent musikalsk, og her virker det i perioder som om, man tør kaste alle genretrækkene op i luften og blande dem på nye måder, hvilket er forfriskende. Desværre forfalder bandet som på mange af de andre numre til at hamre afsted med stortrommerne i dobbelttakt i omkvædet, hvilket på den lange bane virker ret enerverende og monotont. Man får følelsen af, at man forsøger at sætte rekord i flest beats pr. sekund, hvilket sikkert er ret sjovt at spille, men ret kedeligt at lytte til i længden.

Titelnummeret er i denne anmelders ører tæt på rædselsfuldt, fordi det er smækfyldt med klicheer som growling, dobbelttakt på stortrommerne i endeløse mænger og en vokal, der bare ikke lyder specielt godt. Heldigvis redder en hæderlig tostemmig guitarsolo lidt af æren, men det sejlende kirkekor i baggrunden er svært at tage alvorligt.

 

Enkelte numre skiller sig dog positivt ud fra mængden. Det gælder fx ”Together We Ride”, der har et medrivende omkvæd i triolrytme, og en fed solo, der minder lidt om noget Iron Maiden-agtigt. Når musikken spiller kan man let lade sig rive med, men det stopper for denne anmelder, hver gang vokalen bryder ind, for den virker temmelig fejlcastet. Det samme gælder for ”In Your Eyes”, der havde været et hit i hænderne på fx Dokken, men som også lige mangler det sidste på vokalsiden. Også et nummer som ”The Forsaken” rummer gode idéer rent musikalsk, men den dybe vokal, der synger engelsk med tyk, tysk accent lyder tæt på komisk. Det er næsten som at forestille sig Arnold Schwarzenegger synge på engelsk. Og det er drøn ærgerligt, for rent musikalsk fungerer nummeret faktisk rigtig godt.

På ”A New Star” hives der alle de klassiske ballade-dyder ned fra hylderne, og i glimt lyder det da også storladent, men på trods af det flerstemmige kor, ja så lander det hele lidt tungt. Albummet lukker og slukker med ”The Last Unicorn”, der er en jævnt kedelig og forudsigelig rocksang, som ikke engang den tostemmige guitarsolo kan redde. ”You can see how she sparkles, She´s the last unicorn” synger Walter ”Crom” Grosse, og det lyder altså ikke synderligt heavy, men mere sådan lidt ”My little pony”-agtigt.

The Era Of Darkness er et album, der nok rummer udmærkede ting rent musikalsk, men som slet ikke fungerer på vokalsiden. Bandet spiller tight og man kan høre, at de er super professionelle, men sangskrivningen er lidt for uinspireret og klichefyldt til, at man for alvor engagerer sig i numrene. I glimt er der tilløb til gode ting, men den tamme vokal med den kraftige tyske accent på den engelske tekst er decideret forstyrrende og kontraproduktiv især i de mere stille passager, hvor der enten tales, hviskes eller bare synges stille. Men hey – det er jo blot denne anmelders subjektive mening. Giv Crom et lyt og se, hvad du selv synes.

 

TheEra Of Darkness udkommer 13. januar 2023 via From The Vaults/Target Group.

 

 (2 ud af 6)

 

Besøg Crompå facebook via dette link

Kategorier

Kommentarer

• Der er ingen kommentarer til dette indlæg