Sandness - Play Your Part

Skrevet af Jacob Jørgesen
06-07-2022
Godt jeg lige tjekkede op, inden jeg skrev anmeldelse. For havde jeg skrevet få sekunder før, havde jeg skrevet svensk band. De er inspireret af svensk hairmetal. Disse er blot fra Italien. Italien er jo bl.a. indenfor metallen og hard rocken kendt for Frontiers udgivelser.

Sandness som bandet hedder, er her ude med deres 4 skive dertil 3 ep’er. "Return To Decadence" (EP 2010), "Life Without Control" (EP 2011), "Like An Addiction" (2013), "Higher & Higher" (2016), "Untamed" (2019), "Enter Please" (EP 2020) og nu Play Your Part. Så det er ikke et helt nyt band.

I presseinfoet beskrives de sådan her: hard rock, classic rock, heavy metal, 70’er rock og pop er genre de flirter med. Når jeg skal beskrive dem, bliver det noget Kissing Dynamite krydret med Crash Diet især omkring "Rest In Sleaze" albummet.

På skiven her er der 13 numre, hvor af den sidste er KISS nummeret "Turn On The Night".

Det lykkedes ikke finde dårlige numre herpå, men blot nogle der lige var den my mindre gode, end mine favoritter herpå. "Supernova" (nr 5), "All I’ve Learnt" (6), "Lights On" (9), "The One Who Tricked The Devil" (10) og "Turn On The Night" (KISS Nummeret og nr 13). Det er ekstra fede numre, der virkelig sparker røv.

Det har virkelig for mig, været en god oplevelse at lytte til dette udspil. Hvis jeg havde brugt endnu mere tid på den, ville der måske ha været endnu flere favoritter.

Lineuppet: Mark Denkley (bas og lead & backing vokal), Metyou ToMeatyou (trommer og backing vokal) og Robby Luckets (guitars og lead & backing vokal). 3 personer der virkelig formår holde festen igang.

Jeg er dybt imponeret over, hvad disse fyrer får frem. Ville prøve tjekke op om deres tidligere materiale. Dette udspil er for mig tæt på at blive en 6’er. Men de må nøjes lige kunne skimte 6 tallet. Men lige et par ekstra fede fede numre ville ha gjort det. Som sagt ingen dårlige sange. Synes klart i skal tjekke det ud.

Play Your Part udkom 20. maj 2022 via Rockshots Records.
 
(5,5 ud af 6)
 

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar