Bloody Hell - The Bloodening

Skrevet af Gert Beuse
19-04-2021
The Bloodening er finske Bloody Hells andet fuldlængde album. Musikken er klassisk heavyrock, med et kærligt nik til 80ernes heavyscene med bands som Accept, WASP og måske endda lidt Judas Priest. Teksterne er primitive og sunget på et lidt stift finsk-engelsk (finglish?). Hvis man kan se bort fra det, er det faktisk et album, der rocker, men dog samtidig er lidt ujævnt.

Åbningsnummeret ”Hangover Rider” lyder i starten som introen til ”Stairway To Heaven”, men et øjeblik efter eksploderer trommerne og sparker gang i et nummer, der lyder som en blanding af Accept og WASP. Der er smæk for skillingerne her, og der males med den brede pensel komplet med råbe-vokal og opkast-lyde i slutningen. Men det svinger og er ganske effektivt.

”Face In Hell” lyder som det uægte barn af Accepts ”Balls To The Wall” og KISS´ “God of Thunder”. Det er tungt og melodisk og på alle måder medrivende. Musikalsk er der krummer i de her drenge, men vokalen virker lidt tynd og mangler desværre karakteristika.

Den 26. marts udkom "In The Night We Burn" som første singleudspil fra pladen, og dét valg kan undre lidt. Der er ganske vist et ret fedt break, hvor bas og trommer får lov til at bære nummeret, men som helhed har det ikke rigtigt singlepotentiale i denne anmelders ører. Det er også ret sigende, at bandet selv – efter eget udsagn - ikke aner, hvad teksten handler om (!).

Bloody Hell, der blev dannet i år 2000, består af Marko Skou på bas og vokal, Jaakko Halttunen og Esa Orjatsalo, begge på guitar, og sidst men ikke mindst Atte Marttinen på trommer. Og det er især maskinrummet – bas og trommer – der kører som en velsmurt, brandvarm maskine her i den finske sauna.

”Murder She Wrote” og ”Kiesma” er begge langsomme numre og tæt på at være decideret rædselsfulde. Her hører man tydeligt den tykke, finske accent på de klodsede tekster, og ikke mindst Marko Skous begrænsninger som sanger. Helt generelt går det langt bedre, når de laver up-tempo numre med variationer og lidt mere vildskab. Det høres måske tydeligst i anden singlen ”Midnight Man”, der udkommer samtidig med selve albummet, den 30. april. Her starter man langsomt ud, inden verset eksploderer i dobbelttakt og med en vokal, der rent faktisk løfter sangen. At man så lige vil gå planken ud til sidst og brøle ”kill, kill, kill” som afslutning virker, nå ja, en kende primitivt. Men hvad pokker – det er jo heavy, det her, og det må godt have lidt drengerøv over sig.

Samlet set er ”The Bloodening” et ujævnt album, med en del rigtig god heavyrock, men også med et tekstunivers og en vokal, der ærlig talt virker lidt for tyndt. Opkast– og pisselyde var sjovt, da man gik i 5. klasse. Her virker det bare primitivt og plat. Der er enkelte perler på albummet, men også nogle deciderede stinkere. Det er dog tydeligt, at det er nogle dygtige musikere. Man savner bare, at de tager sig selv og deres publikum lidt mere seriøst.
 
The Bloodening udkommer den 30. april 2021 via Rockshot Records.
 

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar