Kuko De Kobra - GaneShaMan
29-09-2020
Bandet har en kærlighed for 70’ernes hard rock, men også for 90-ernes ditto. Dertil blander de lidt forskelligt ind i genren. Bl.a. elementer fra singer/songwriter, powerpop, punk og psykedelia. Forsangerens stemme kan af og til lyde som Tim Christensen fra Dizzy Mizz Lizzy.
Skiven består af 14 numre. Sangtitlerne kan lede mine tanker hen på Primus, der også har de anderledes og skæve titler. Før jeg startede første nr, tænkte jeg om samtlige sange kunne holde. Om de kunne noget som ikke gjorde dem til fyld imellem andre sange herpå. Jeg blev glædeligt overrasket over, at faktisk 12 ud af de 14 sange holder vand. De eneste 2 der falder ud for mig, er den korte "Four Seven Eight" og "Kirti Lambodara". Ellers er det meget godt og varieret album.
Mine favoriter herpå er "The Hero’s No Hero", "Neurotic", "Waiting On A Broken Bird" og "Bed". Sangene indeholder fængende omkvæd og godt gang i den. Sangene er solide og holdbare.
Temaet på skiven er: 3 barndomsvenner der går ud af deres egen sti, men mødes igen i en blindgyde af kaos og angst. Det er meget godt beskrevet.
Lineuppet: John Sharlings (bas og sang), Martin Pagaard (trommer og rytmguitarist) og Martin J Andersen (leadguitar). Sidstnævnte har desværre forladt bandet. Der er helt klart gods og krummer i det her band.
Havde de lige undlagt de 2 numre, havde det været til topkarakter, men de 2 trækker lige lidt ned.
GaneShaMan udkom 14. august 2020
(5 ud af 6)