Feather Mountain - Nidus

Skrevet af Jacob Jørgensen
19-08-2019
Bandet Feather Mountain er på gaden med albummet Nidus. De kommer fra København, og spiller en progressiv rock/metal tilsat en masse elementer fra andre genre.

Bandet fik tilføjet de 2 guitarister Jens og Oliver, og spillede nogle gigs, for derefter starte indspilningen af skiven her. Lineuppet: Mikkel Lohmann = Vokal, Jens Baalkilde Andersen = Guitar/kor, Oliver Ramstedt = Guitar, Andreas Dahl-Blumenberg = Bas/Kor og Christian Dahl-Blumenberg = Trommer

Udgivelsen indeholder 7 numre nogle lidt længere end andre. Men det passer jo også godt til den progressive stil. Det starter med et titelnummeret, der er instrumentalt. Fortsætter så med de 2 numre "Guilt Of The Absent 1-2".

Her findes dynamiske skift,teknisk snilde og udfordrende kompositioner. Der bliver prøvet lidt growl/råbevokal,dæmpet stemme,alm vokal. De skal ikke skydes i skoene for at være ensformige ihvertfald.

Vokalen fremstår på den ene side sårbar og på den anden side stærk. Lyrikken bevæger sig indenfor sygdom og tvivl.

Ved den første afspilning fremstod musikken som noget forvirret, mærkeligt lidt for specielt musik for mig. Men ved flere aflytninger begyndte det at sætte sig. En styrke ved skiven her er,at den vokser for hver aflytning. Vel og mærke hvis man giver sig tiden, så åbner der sig en musikalsk oplevelse.

Mine favoritter er "Guilt Of The Absent 1-2" og "Inpassing". Instrumental titelnummeret er ikke lige mig, det samme med nummeret "Chasm" men de resterende numre er faktisk ret fede. "Balance Art" er et næsten 12 minutter langt nummer, der virkelig slutter pladen rigtig godt af.

Bandet er ikke signeret til et pladeselskab endnu. Gad vide hvor længe det varer, inden de har landet en aftale, for de skiller sig meget ud på den danske scene synes jeg.
 
Nidus udkommer 20. september 2019.
 
(4½ ud af 6)
 
Besøg Feather Mountain på Facebook her

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar