Metallica + Ghost + Bokassa - Live i Telia Parken, København
12-07-2019
Norske Bokassa var første opvarmningsband, og de var da om noget en positiv oplevelse denne aften. 3 mand skal der til for at starte en fest. Det er sq fedt at opleve den energi og gejst som nye bands kommer med, og de 3 nordmænd ser sig sq ikke tilbage.
Bassisten fløj rundt med sin bas og spillede røven ud af bukserne, på en bas som var nærmest tyndslidt i toppen grundet friktionen mod hans underarm. Han var i hvert fald ikke sat i verden for ”blot” at holde en fast rytme, men tonsede det ene fede bas riff efter det andet afsted. 6 stjerner til ham.
Forsangeren var totalt sympatisk og med god humor omkring bl.a. forskellen på de nordiske sprog. Han mente ikke at dansk var noget han kunne håndtere. Igen med en super energi overalt på den kolossale scene og nogle numre som virkede pænt godt live. Ikke helt som på skiven, som også var god, men det giver bare noget andet at få det hele blæst op i en større skala.
Energien var ikke mindre på trommerne. Hold da magle der blev gået til stålet, med et trommesæt som jeg indledningsvis tænkte var meget lille, men der kan man se hvor meget man kan få ud af få midler.
Jeg kan VARMT anbefale Bokassa, som live band, og har netop opdaget at de besøger Danmark igen til efteråret, hvor de kommer til Pumpehuset. Jeg skal med.
Bokassa får 6 ud af 6 fra mig. Det var sq fedt
(6 ud af 6)Besøg Bokassa på Facebook her
Men hvordan et band med 8 mand kan være mere intetsigende, det fatter jeg ikke. Bortset fra de 2 sidste numre i sættet ”Dance Macabre” og ”Square Hammer”, så var der ingen pondus, ingen gejst, ingen gennemslagskraft og intet at komme efter hos Ghost.
Jeg har aldrig rigtig fattet Ghost, men tænkte at de måtte kunne noget live, siden de er så hypede. Men det kunne de ikke.
Det kan godt være at forsangeren har en fornem vokal, men hans fremtoning og forsøg på at være morsom og teatralsk, samtidig med at han skulle fremstå lidt fræk og æggende, falder da totalt til jorden med hans latterlige maske, som får ham til at fremstå som en gammel gris, i stedet for det han forsøger at være.
At resten af bandet er iført de samme masker og tøj, virker sq urkomisk, og giver en underlig distance publikum og band imellem. Jeg synes der mangler intimiteten i at man kan se ansigtsudtryk og mimik.
Rent musikalsk var der sq heller ikke ret meget at hente hos Ghost. Jeg kunne ikke skelne numrene fra hinanden og synes det hele lød ens, uden nerve eller højdepunkter. Eneste højdepunkt i min optik, var de 2 minutter hvor ”Paven” kom på scenen og lirede en Saxofon solo af. Det var faktisk fedt, men igen blev det hevet i hegnet ved at fingere en Pave som blev tømt for luft og skulle hjælpes af scenen.
Så jeg fik ikke den Ghost oprejsning som jeg havde håbet på, og Ghost er stadig håbløst i min optik.
Ghost får 2 ud 6 fra mig.
(2 ud af 6)