Black Swamp Water - Distant Thunder
27-07-2018
De spiller en old school rock/metal ting, der er svær at sætte i bås. Jeg synes,at jeg kan høre Lynyrd Skynyrd, COC, Pantera, Down, Black Sabbath og meget andet.
Dette er deres andet album, som bærer titlen Distant Thunder. Albummet indeholder 11 numre, der på sin måde lever deres eget liv. Det hele sættes igang af en kort intro, hvorefter pladens længste nummer sætter igang nemlig "Bitter Harvest".
Jeg synes, at sammenspillet i bandet virker super godt, og der er gode melodier og huskevenlige omkvæd. Jeg havde før anmeldelsen hørt navnet, men ikke hørt musikken før. Forsangeren Bjørn gør en rigtig flot indsats, og har virkelig en stemme der kan bære både de bløde og hårde melodier igennem.
Mine favoritter herpå er "Bitter Harvest", "Live Your Darkness", "You Disappear" og "Down For Good". Det er numre der virkelig viser alsidigheden på pladen. Super fede numre. Der er som sådan ikke nogle dårlige numre herpå, men nogle numre der lige mangler en smule for folde sig helt ud. Men det forventer jeg de gør efter flere nyt.
Endnu engang et dansk band der viser, at danske band altså også kan være mere end med i rock/metalgamet. Det er et flot album, der udvikler sig for hvert lyt. Jeg håber meget de bryder igennem med dette album, og kommer ud og trykker den endnu mere af i det danske land.
Distant Thunder udkommer 24. august via Mighty Music/Target Group.





Besøg Black Swamp Water på Facebook her.
Kategorier
Kommentarer
- Der er ingen kommentarer til dette indlæg