The Kris Barras Band - The Divine And Dirty

Skrevet af Calle
19-04-2018
The Kris Barras Band er ude med deres andet album (det første via Provogue/Mascot Label Group). Bandets hovemand er Kris Barras, som udover at spille guitar og synge, også har gjort karriere indenfor mixed martial arts (MMA). Hans far gav ham sin første guitar da han var 6 år gammel og allerede som 9-årig stod han på scenen i sin fars coverband. Senere fandt han stor interesse i kampsport og dyrkede det helt frem til 2014, hvorefter hans store interesse for guitar blomstrede op igen (uden dog at have været væk fra hans liv). Han mente han have opnået det han kunne indenfor sporten og derfor ville han nu koncentrer sig 100% om musikken igen. Han er dog stadigvæk medejer af to faciliter hvor han træner folk indenfor kampsport, når han ikke er på tour med sit band.

The Kris Barras Band spiller blues rock og inspirationskilderne tæller bl.a. Led Zeppelin, The Rolling Stones, Howlin’ Wolf, Stevie Ray Vaughn og Gary Moore, men også ”nyere” kunstnere som Joe Bonamassa og Kenny Wayne Shepherd.
 
Nå nu til selve albummet. The Divine And Dirty består som sagt af 11 blues rock numre, hvor sangene er meget alsidige og afvekslende. Vi kommer omkring både decideret blues rock, men også mere stille blues samt ”almindelig” rock og southern blues. Sidst nævnte kommer især til udtryk i sangen ”I Don’t Owe Nobody Nothing”. Helt klart et af mine favorit sange på albummet. Andre sange som jeg finder virkelig gode er ”Hail Mary”, ”She’s More Than Enough”, ”Lovers Or Losers” og den meget Gary Moore inspirerede sang ”Watching Over Me”. Sidst nævnte er en af de mere down tempo og stille sange på albummet. En af de sange som skiller sig en lille smule ud er ”Stitch Me Up”. Den lyder meget i retning af Bon Jovi (i deres ”Keep The Faith” periode). Den har en mere pop-rocket lyd over sig. Alt i alt er det 11 rigtig gode sange Kris og bandet har skrevet og indspillet. Et rigtig fedt blues rock album hvis du spørger undertegnet.

Bandet, som udover Kris på guitar og vokal, består af Elliott Blackler (bas), Will Beavis (trommer) og Josiah J Manning (keys). Sidst nævnte er også producer på albummet. Det er indspillet i Momentum Studios i Plymouth, England. Produktion og lyd er helt i top. Derudover spiller bandet godt og Kris levere noget rigtig solidt guitarspil. Hans stemme passer også godt til genren.

The Divine And Dirty er helt klart et album jeg kan anbefale. Især hvis du er til blues rock og godt kan lide solidt håndværk. Jeg kan se at bandet var både i Sverige, Norge og Tyskland på deres sidste tour, men ikke i Danmark. Så jeg håber de rammer vores lille land på deres næste tour. Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig at se bandet live.
 
The Divine And Dirty udkom 23. marts via Provogue/Mascot Label Group.
 
(5 ud af 6)
 
Besøg The Kris Barras Band på Facebook her.

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar