Danzig - Deth Red Sabaoth

Skrevet af Dianna
02-10-2010

Deth Red Sabaoth er det 9. og seneste album på Danzigs dæmoniske metalhimmel og første siden 2004, og må allerede nu afsløre at det endelig føles djævelsk godt at være Danzig fan igen. 

Glenn Danzig er vendt tilbage til det man vel godt kan kalde 'Oldschool-Danzig' 

Den karismatiske forsanger, nu 55 årige Glenn Danzig, har begået et album hvor numre som “Rebel Spirits” og ISÆR “Black Candy” i mine ører, er helt oppe at snuse til, måske ovenikøbet røre ved, muligvis endda ha' godt fat i noget af det aller ypperligste Danzig for efterhånden et par årtier siden, berigede den industrielle metalmusiks scene med. 

Deth Red Sabaoth albummet er giftigt....tungmetallisk...mørkt...Jeg lader mig gerne frivilligt forgifte igen og igen, og oplever at jeg efter nogle skuffende albums fra Danzig,nu IGEN forføres af Glenn Danzig's mørke Jim Morrison-inspirerede vokal, og hans dunkle lyriske univers. 

Jeg synes albummet i sin helhed kan beskrives som et godt album, og kan godt nogenlunde fornemme den røde tråd fra start til slut, det virker som om Danzig har fundet tilbage til dén stil, dén lyd, dén atmosfære de tidligere har haft så stor succes med....Jo flere gange man hører albummet, jo mere 'vokser' det også. Ville dog gerne ha' haft flere af numrene i stil med 'Black Candy' som efter min mening simpelthen 'virker', nummeret er gennemsyret af dén, for mig, karakteristiske 'Danzig-lyd/atmosfære'... Super fedt nummer. Vil bare sige: Enjoy !!

    (4 ud af 6)

Lyt til Danzig: http://www.myspace.com/danzig

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar