Evergrey - The Storm Within

Skrevet af Lasse Skytte
24-09-2016
Svenske Evergrey blev dannet i 1995 og har været meget aktive lige fra begyndelsen.De har netop udgivet deres 10. studieplade The Storm Within. Jeg har flere gange stødt på bandnavnet, men har aldrig gået på opdagelse i deres bagkatalog eller udforsket deres musik i særlig høj grad. Jeg ved dog at de spiller progressiv power metal og at de har haft moderat succes i både Sverige og worldwide. Der har været en del udskiftninger i bandet gennem årene og pt. tæller bandet 11 tidligere medlemmer. Eneste oprindelige medlem er forsanger og guitarist Tom S. Englund.

Deres nye album The Storm Within består af 11 numre, fordelt på en lille times tid. De fleste numre har en varighed på mellem 5 og 6 minutter, mens den længste sang varer 7 minutter præcist. Det første nummer ”Distance” er også valgt som den første single, hvilket er forståeligt. Nummeret starter med lidt stille klaverspil, inden et knusende riff sparker det hele i gang. Der bydes på et tungt midtempo nummer med gode hooks og et iørefaldende omkvæd. Der er en atmosfærisk stemning over sangen og det kan generelt siges om hele pladen. Tempoet bliver skruet op på næste nummer ”Passing Through” – men ellers står den på mere af samme skuffe. Et catchy omkvæd, solid vokal, tungt guitarspil og blankpoleret produktion. ”Someday” er en af mine personlige favoritter på albummet. Der er igen skruet en anelse ned for tempoet og både vers og omkvæd fanger mit øre og jeg får lyst til at trykke repeat, når nummeret er slut. Et rigtigt smukt nummer, der besidder mange kvaliteter! ”The Impossible” er et meget afdæmpet nummer, der fungerer som et pusterum til lytteren. Tom Englund får plads til at imponerer med hans vokal, hvilket desuden lykkes ret godt. Han er en dygtig metal-sanger og hans stil er skræddersyet til denne genre. Hvis man sidder og længes efter en aggresiv og hidsig sang, behøver man ikke lede længere end ”My Allied Ocean” – der er fuld fart over feltet og musikken buldrer derud af!

Hen mod slutninger af albummet er der to gæsteoptrædener. Floor Jansen er med på numrene ”In Orbit” & ”Disconnect”. Carina Englund (forsangerens hustru) er med på ”The Paradox Of The Flame”. Floor Jansen vil mange sikkert kende fra bandet Nightwish, hvor hun har leveret vokalen siden 2013. Hun gør det rigtig godt på de to numre hun er med på og der er en vellykket dynamik mellem hende og Tom Englund. Det sammen kan siges om ”The Paradox Of The Flame” som er albummets helt store ballade og uden tvivl det smukkeste øjeblik. Albummet lukkes flot med det episke titelnummer ”The Storm Within”.

Evergrey har leveret et rigtig solidt album! Et til tider dystert album, der indeholder lyrik om ulykkelig kærlighed og personlige kampe. Jeg vil helst sikker vende tilbage til dette album igen, samt finde ud af om deres tidligere materiale har samme niveau. Jeg anbefaler klart The Storm Within til alle fans af progessiv power metal.

The Storm Within udkom 9. september via AFM-Records.
 
  (5 ud af 6)
 
Besøg Evergrey på Facebook her.

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar