Joe Bonamassa – Blues Of Desperation

For ca. halvandet år siden anmeldte jeg Bonamassa’s forrige solo album ”Different Shades Of Blue”. Dengang var jeg rigtig glad for hans eminente guitar spil og hans tilgang til bluesen. Nu er han så tilbage med sit 12 solo album og som det også var tilfældet på forrige album, så er alle 11 sange skrevet af Bonamassa selv i samarbejde med nogle gode sangskrivere i form af James House, Tom Hambridge, Jeffrey Steele, Gary Nicholson og Jerry Flowers. Altså er der ingen covernumre på albummet.

Blues Of Desperation består som sagt af 11 numre og der er blevet plads til de solide blues rock sange, som Bonamassa mestre rigtig godt, men også de mere stille og down tempo sange. I først nævnte kategori kan nævnes sange som ”Mountain Climbing” og titlenummeret ”Blues Of Desperation” samt åbningsnummeret ”This Train”. Og i den mere stille ende kan nævnes sange som ”No Good Place For The Lonely” og ”Drive” samt den americana-inspirede ”The Valley Runs Low”. I denne sang synger Joe duet med de tre kvindelige sangere Mahalia Barnes, Jade McRae og Juanita Tippins. Det giver næsten omkvædet en gospel-agtig feeling. Og så er der den deciderede ballade ”What I’ve Known For A Very Long Time”, som afslutter endnu et rigtig godt album fra blues rock mesterens hånd.

I forhold til førnævnte album, så synes jeg virkelig Bonamassa slipper sit guitar spil endnu mere løs på dette album. De 11 numre er indspillet på blot fem dage og igen er det med Kevin Shirley bag knapperne. De to mænd har et rigtig godt samarbejde og jeg tror virkelig de har tillid til hinanden. Bonamassa har udtalt, at skal han beskrive deres samarbejde med et ord, så er det ”trust”. Albummet er indspillet i Grand Victor Sound Studios. Musikkerne som medvirker på albummet er Anton Fig (trommer), Greg Morrow (trommer), Michael Rhodes (bas), Reese Wynans (keyboard), Lee Thornburg (horns), Paulie Cerra (horns) og Mark Douthit (horns). Alle musikerne udfører deres arbejde til topkarakter.

Personligt bliver jeg aldrig træt af Bonamassa’s bund solide guitar spil. Han skriver og spiller nogle rigtig gode melodier og så kan han fyre nogle super fede soloer af. Bonamassa fans vil ikke blive skuffet over dette album. Det samme gælder for blues rock fans. Men høre man til sidst nævnte, så er jeg næsten sikker på man også kan lide Mr. Bonamassa. Giv albummet et lyt.

 

Blues Of Desperation udkom 25. marts via Provouge/Mascot Laberl Group.

 

  (5 ud af 6)

 

Besøg Joe Bonamassa på Facebook her.

Kategorier

Kommentarer

• Der er ingen kommentarer til dette indlæg