Arkentype – Disorientated
22-12-2015
Arkentype er et progressivt metal band fra Kristiansand og Skien i Norge. Bandet blev dannet i 2014 og består af Kevin Augestad (vokal), Kjetil Hallarеker (bas), Simen Handeland (guitar) og Simen Sandnes (trommer). Disorientated er bandets debut album.
Stilen er som sagt progressiv metal og sangene er bygget op med aggressive og forholdsvis tunge riffs samt mere stille melodiske og symfoniske passager. Musikken er teknisk set godt spillet og sangene er i og for sig godt skruet sammen. Men i længden bliver albummet en lille smule ensformig for mine øre. Dertil er sangene simeplthen for enslydende.
Albummet lægges ud med det stille og instrumentale nummer ”Dear Erica”, som er en god indledning på et ellers rimelig heavy album. Herefter kommer sangen ”Ashes And Dirt”, som sætter godt gang i løjerne med sit tunge indlednings riff. Derudover gør bandet brug af både violin og cello i denne sang (hvilket også er tilfældet andre steder på albummet). Denne sang høre til blandt mine personlige favoritter. Næste skæring er den mere symfoniske ”Welcome To My World”, hvor bandet har en kvindelig gæstevokal i form af Klara Høeg. Hun medvirker også på afslutningsnummeret ”Distorientated” samt som kor på flere af de andre sange. Hun har en flot stemme, som passer godt til Kevin's vokal. Han både synger og ”skriger” sig igennem albummet.
Et andet godt nummer i mine ører er ”Time Collapse”, som igen har et rimelig tungt indledningsriff og en ellers udmærket melodi. Der er også rimelig god variation i denne sang. Og man kommer heller ikke uden om ”Epiphany”, som er næstsidste skæring på Disorientated. Dette nummer er nok det tungeste på albummet. Der er et par sange, som ikke helt falder i min smag og det er den instrumentale ”Akire” samt sangen ”Ignorant Child”. Begge numre har lidt for meget programming indover i forhold til min smag.
Bandet har selv indspillet og produceret albummet, hvorefter det er blevet sendt til mixing hos Daniel Bergstrand og George Nerantizis (Meshuggah og In Flmaes m.fl.). Overordnet set er lyden rigtig god og produktionsmessigt fejler albummet bestemt ikke noget.
Så alt i alt synes jeg det er en lidt blandet følelse jeg sidder tilbage med, efter at have lyttet albummet igennem nogle gange. For der er både rigtig gode sange, men også et par stykker der falder lidt ved siden af (i forhold til min personlige smag). Derfor får albummet ”kun” en middelkarakter.
Stilen er som sagt progressiv metal og sangene er bygget op med aggressive og forholdsvis tunge riffs samt mere stille melodiske og symfoniske passager. Musikken er teknisk set godt spillet og sangene er i og for sig godt skruet sammen. Men i længden bliver albummet en lille smule ensformig for mine øre. Dertil er sangene simeplthen for enslydende.
Albummet lægges ud med det stille og instrumentale nummer ”Dear Erica”, som er en god indledning på et ellers rimelig heavy album. Herefter kommer sangen ”Ashes And Dirt”, som sætter godt gang i løjerne med sit tunge indlednings riff. Derudover gør bandet brug af både violin og cello i denne sang (hvilket også er tilfældet andre steder på albummet). Denne sang høre til blandt mine personlige favoritter. Næste skæring er den mere symfoniske ”Welcome To My World”, hvor bandet har en kvindelig gæstevokal i form af Klara Høeg. Hun medvirker også på afslutningsnummeret ”Distorientated” samt som kor på flere af de andre sange. Hun har en flot stemme, som passer godt til Kevin's vokal. Han både synger og ”skriger” sig igennem albummet.
Et andet godt nummer i mine ører er ”Time Collapse”, som igen har et rimelig tungt indledningsriff og en ellers udmærket melodi. Der er også rimelig god variation i denne sang. Og man kommer heller ikke uden om ”Epiphany”, som er næstsidste skæring på Disorientated. Dette nummer er nok det tungeste på albummet. Der er et par sange, som ikke helt falder i min smag og det er den instrumentale ”Akire” samt sangen ”Ignorant Child”. Begge numre har lidt for meget programming indover i forhold til min smag.
Bandet har selv indspillet og produceret albummet, hvorefter det er blevet sendt til mixing hos Daniel Bergstrand og George Nerantizis (Meshuggah og In Flmaes m.fl.). Overordnet set er lyden rigtig god og produktionsmessigt fejler albummet bestemt ikke noget.
Så alt i alt synes jeg det er en lidt blandet følelse jeg sidder tilbage med, efter at have lyttet albummet igennem nogle gange. For der er både rigtig gode sange, men også et par stykker der falder lidt ved siden af (i forhold til min personlige smag). Derfor får albummet ”kun” en middelkarakter.
Disorientated udkom 13. november via Crime Records.
Kategorier
Kommentarer
- Der er ingen kommentarer til dette indlæg