Brothers Of The Head - Light The Night, Feed The Flame (Danish)

Skrevet af Lars Frosz Nielsen
25-05-2015
Tyskland, nærmere betegnet Stuttgard har fostret bandet Brothers Of The Head (forkortes BOTH) som spiller hen mod Doom/ Stoner Rock men med mere power på. Der er en tyk røgfyldt svedig stemning gennem hele debut albummet Light The Night, Feed The Flame.

De har fanget en meget intim stemning så man føler at de virkelig har hygget sig i studiet. Nærmest som om at man er inviteret på besøg i øvelokalet på en specielt heldig dag, hvor det hele går op i en højere enhed og det hele bølger i en orgasmisk tåge. De seks numre, som albummet indeholder, er produceret flot af svenske Hans Olsson og numrene går pænt hånd i hånd med hinanden. Der er tæppebombet med fede guitar riffs i bedste 70'er stil.

Cody Barcelona's stemme passer godt til stilen og den er klar og tydelig uden at være for pæn. Cody spiller også bassen, som har ligger stabilt og giver en fed bund. Karl francis og Pappy Van Linkle står for guitarlydtæppet med den tætte fede distortion og Amin Axestoneville banker trommer.

"Supernova City" skiller sig lidt ud.... Det er sidste nummer....det starter med en zitar-agtig guitar lyd (men de kommer hurtigt ind i deres sædvanlige lyd) ..... med sine 9 minutter er det det længeste nummer på albummet. Jeg kunne egentlig godt have tænkt mig at høre Jim Morrison (Doors) på dette nummer....
 
 
Light The Night, Feed The Flame udkom 17. april via Metalapolis Records.
 
(5½ ud af 6)
 
Besøg Brothers Of The Head på Facebook her.

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar