Mind Enemies – The Darkest Way (EP)

Skrevet af Calle
18-11-2013

Mind Enemies er et band fra Foggia, Italien. Bandet blev dannet i 2010 som et solo projekt fra sanger og guitarist Giuseppe Caruso. Senere han har fået Gianluca Maffei med på trommer og Giacomo Scirpoli med på bas. De har nu udgivet deres første EP The Darkest Way, som består af 4 sange. 

Stilen er melodisk progressiv metal og inspirationskilderne spænder vidt. Her taler vi både Metallica, Soundgarden, Dream Theater, Rush og Black Sabbath for bare at nævne et par bands. Som sagt er det melodisk metal, men samtidig er stilen også meget dyster, hvilket coveret og album titlen også giver et godt udtryk for. 

Jeg har nu hørt sangene igennem et par gange og jeg er ikke helt blevet grebet af stemningen. Ikke fordi melodierne er dårlige, men det har bare svært ved at sætte sig fast i mine øregange. Musikken er på sin vis god nok og der er en god variation i sangene, men jeg kan ikke helt vænne mig til Caruso’s stemme. Han er en udemærket sangskriver, men ikke verdens bedste sanger. 

Mit klare favorit nummer på EP’en er uden tvivl titel nummeret ”The Darkest Way”. Det er EP’ens længste sang og den variere rigtig godt. Tempoet går op og ned og der er nogle flot guitarspil på nummeret. Især på de sidste to minutter af sangen. Den sidste sang ”Oblivion” er en anelse hårdere end de tre andre sange og falder måske en lille smule udenfor det melodiske. 

Det er Caruso selv der står som producer og sangskriver og det er også ham der har lavet layoutet. Så manden har helt sikkert en vision med sin musik. 

Har du hang til melodisk metal eller kunne du tænke dig at lytte til noget nyt musik, så bør du tjekke Mind Enemies ud. Måske fanger det dig bedre end det fangede mig. 

The Darkest Way er ude.

  (3 ud af 6) 
 
Lyt til Mind Enemies her: http://www.reverbnation.com/mindenemies

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar