Svenske Killer Bee udgav 14 oktober et nyt album med titlen Evolutionary Children. Jeg kender ikke Killer Bee fra tidligere men de har eksisteret i 2 omgange, hvis man kan sige det. Første gang fra 1990-1997, og gendannet i 2011.

Når jeg læser ”Killer Bee”, må jeg indrømme at jeg forventer noget voldsomt. Killer Bee er da også i den traditionelle hård rock skuffe, men de ”stikker” ikke så meget som jeg nok havde set frem til.

Det er svært at sige hvorfor det lige er, at man falder for nogle bands og ikke for nogle andre. Genren på ”Evolutionary Children” er i stil med AC/DC, Shotgun Revolution eller lignende bands, som jeg jo er voldsomt glad for, men Killer Bee taler ikke rigtigt til mig.

Mit yndlingsnummer, hvis jeg skal udnævne et sådant, må være nummer 9 ”I’m On Fire”.

Jeg tror faktisk at Killer Bee’s musik egner sig godt til Live optræden, og det er da også meget muligt at jeg vil finde mere sympati for skiven med tiden, hvis jeg altså husker at lytte til den en gang imellem.

Jeg er ret sikker på at Killer Bee har mange fans, og som sådan fejler albummet da heller ikke noget. Jeg vil foreslå at folk med hang til traditionel rock giver Killer Bee et lyt, og ikke lader sig gå på af mine mere eller mindre negative udladninger.

Jeg giver albummet 3 ud af 6. 

Evolutionary Children er ude via Target Distribution.

  (3 ud af 6)