Rocket Citizen – Soundscape (EP)

Skrevet af Calle
09-10-2013

Rocket Citizen er et nyt dansk band fra Ringsted og Soundscape er bandets første EP. Bandet blev dannet i 2011 og består af Emil Aagaard Hansen (sang), Jarl Edske (guitar), Frederik Nordam Jakobsen (bas) og Tobias Jeppe Raun (trommer). Stilen er alternativ rock. 

Soundscape består af fem sange, som er meget alsidige og der spilles musik i lidt forskellige genre og det er derfor svært at sætte bandet i en bestemt bås. Inspirationskilderne tæller da også navne som eksempelvis Dizzy Mizz Lizzy, Muse og Rage Against The Machine. Sidstnævnte har jeg måske lidt svært ved at høre i bandets musik. 

Der er god variation i musikken og sangene er godt bygget op. Jeg synes især godt om titelsangen ”Soundscape”, som har stille vers hvor der bygges op til en mere powerfuldt omkvæd. Det synes jeg fungerer ret godt. Derudover synes jeg også godt om ”Still Playing” og ”Crying Shame”, som begge også svinger ret godt. 

Bandet spiller ok og Emil’s stemme fungerer også ret godt, men lyden halter en lille smule. Det hænger måske sammen med at de selv har selv indspillet og mixet albummet (på et minimalt budget) og ud for den betragtning synes jeg faktisk de har fået en udmærket EP ud af det. 

Giv bandet et lyt via nedenstående link. Musikken vokser på dig efter flere gennemlyt. Med lidt mere tid i øvelokalet og med en bedre produktion, samt lidt held i sprøjten, så kan Rocket Citizen godt blive et navn på den danske rock scene. 

Soundscape er ude igennem DiGiDi.org

(3 ud af 6) 

Besøg Rocket Citizen på Facebook her. 

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar