Killer Clan Of F.U.N. – Ballin’ The Jack – I

Skrevet af Calle
17-04-2013

Jeg har tidligere anmeldt svenske Killer Clan Of F.U.N.’s debut album ”Killer Clan Of F.U.N.” og siden har de udgivet endnu et fuldlængde album ”The World Of Voodoo”. Med denne nye udgivelse har bandet valgt at gå nye veje. I stedet for at udgive et helt album, så har bandet valgt at udgive tre EP’er med titlerne ”Ballin’ The Jack – I, II og III”, som hver vil bestå af fem sange. Og for at det ikke skal være løgn, så har bandet ydermere valgt at udsende sangene enkeltvis og når først alle fem er udsendt, så bliver EP’en lagt på iTunes, Spotify, Amazon m.m. Men nok om det, nu til de fem sange på Ballin’ The Jack – I. 

Bandet spiller en god blanding af hard rock, punk og sleaze rock med en lille snært country. Tænk en god blanding af Motörhead, D.A.D, Ramones , Aerosmith og Hank Williams. Bandet har helt sikkert rykket sig en del fra deres første album i 2009 og kvaliteten er blevet meget bedre. Både musikalsk og produktions mæssigt. De fem sange er overordnet set velskrevet og samspillet fungerer rigtig godt. Mine personlige favoritter på EP’en er de to første sange ”Hocus Pocus” og ”Dead In Love”, som begge rocker fedt. Den mere downtempo ”Blood Runs Hot” fungerer faktisk også rigtig godt. Jeg er dog ikke helt vild med fjerde skæring ”Mad Dog”, som jeg på en eller anden måde, synes falder lidt ved siden af. Sidste sang er ”Heart Set On You”, som er på et meget jævnt middel niveau. Dermed ikke sagt at sangen er dårlig, men jeg synes bare ikke den er på højde med de tre første sange. 

Killer Clan of F.U.N. består af de to oprindelige medlemmer Maniac og Bedlam, som deles om vokalen og så spiller Maniac samtidig harmonica og Bedlam spiller guitar. Derudover har de The Rock (ikke at forveksle med skuespilleren) på bas. Der er Christian Wallin (Bedlam) som har stået for indspilning, mens Jan Åkesson har mixed og masteret sangene.  

Med Ballin’ The Jack – I, synes jeg Killer Clan Of F.U.N. har fået et dejlig frisk pust. Samtidig synes jeg de har fået en mere melodiøs tilgang til musikken, hvilket falder godt i min smag. Min anbefaling er altså – Tjek dem ud!!!!! (hør alle fem sange via nedenstående link) 

Ballin' The Jack udkom 31. januar 2013. 

    (4 ud af 6)    

Lyt til Killer Clan Of F.U.N: http://music.killerclanoffun.com/album/ballin-the-jack-i

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar