Work Of Art - In Progress

Skrevet af Lars
30-01-2012

Den svenske tre-mands gruppe Work Of Art har formået at lave en cd i 2011 der sparkede mig tilbage til 90'ernes stor-rock i tankerne. For det første er lyden meget 90'er agtig og melodierne og spillestilen er også 90'er agtig. Jeg troede at det var en cd-udgivelse af en vinylplade netop fra den tid. Toto, Journey, Giant og Chicago springer direkte frem på tungespidsen...hopper et par gange... og bliver der for at lytte. Det kunne lige så godt have været et side-kick projekt fra disse bands (og sandsynligvis også andre) hvor de havde gemt en masse iørefaldende numre...og så var samlet til én plade.

Lars Säfsund's stemme er rigtig god til Melodic Rock, som er Work Of Art's spillestil. Meget lig Toto i klarhed og korarbejde. Robert Sall står for al guitar og keyboard arbejdet (og sandsynligvis også bas... ingen info) og det virker ret overbevisende. Det er brugt en del overspilninger "lagkageproduktion" om man vil, for at få alle guitar og keyboardspor indspillet, men som sagt virker det ikke kunstigt, og der er både flotte guitar soli og lige so flotte synth soli og rytme guitaren ligger også lige hvor den skal. Herman Furin's trommespil er stabilt og godt. Bassen lyder perfekt, rigtig godt spillet med gode løb og god lyd.

Produktion og mix er yderst vellykket. Der er masser af drive energi på In Progress, som forhåbentlig får solgt en masse, så produktionsomkostningerne bliver hentet hjem, for det kan ikke have været helt billigt at lave så flot en cd.

Jeg må indrømme at turen tilbage til 90'erne har været dejlig ( mens jeg har hørt cd'en igennem 6-7 gange) men er dog også glad for at komme tilbage til fremtiden - til den mere beskidte rock. Masser af folk kan helt sikkert godt lide den form for rock idag og de vil ELSKE denne cd - en sand perle i denne genre. som sagt er jeg kommet vidre i livet og min musiksmag er blevet ret bred - og favner selvfølgelig også 90'er melodic-rock'en, bare ikke i så stor grad som tidligere.

In Progress udkom august 2011 via Frontiers Records

     (5 ud af 6)

Lyt til Work Of Art: http://sv-se.facebook.com/musicofworkofart

Kategorier

Kommentarer

    1

    Skriv en kommentar