St. Prostitute, Bon Jovi, Biters og Ugly Kid Joe

Skrevet af Calle
11-08-2015
Det er længe siden jeg sidst har skrevet en blogindlæg, men der har været sommerferie og en masse andre ting der skulle tages hånd om. Men her kommer en lille update på hvad jeg har lyttet til og hvad jeg ser meget frem til at lytte til.

I lørdags var jeg til release party/akustisk koncert på Zeppelin bar i København. Det var med det danske band St. Prostitute, som udgav deres andet album ”Glorified”. Et album jeg gav fem ud af seks dødningehoveder her på siden. Min anmeldelse kan læses via dette link. Det blev en rigtig hyggelig aften, hvor bandet gav akustiske smagsprøver på sange fra det nye album og efterfølgende solgte de CD’en og skrev autografer. Der var troppet rigtig mange mennesker op, så der var rimelig varmt inde på baren.

I den forgangene uge fandt jeg også ud af, at mit all-time favorit band Bon Jovi udsender nyt album. Og det gør de allerede den 21. august. Dette var af uvisse årsager gået min næse forbi. Der er allerede kommet to singler fra albummet. De sange hedder ”Saturday Night Gave Me Sunday Morning” og ”We Don’t Run”. Begge sange kan bl.a høres på YouTube og Spotify. På Spotify kan man også høre to yderlige sange fra albummet. De sange hedder "Blind Love" and "A Teardrop To The Sea". Lyt til de fire nye sange på Spotify via dette link. Jeg ser meget frem til dette album, som Jon Bon Jovi kalder et ”fan-album”. Det består af tidligere sange, som ikke har været færdiggjort samt et par nye sange. Samtidig er det første album uden Richie Sambora på guitar. Han er dog medskribent på før nævnte sang ”Saturday Night….”. Ydermere kan man flere steder på nettet læse, at Bon Jovi allerede barsler med et nyt album i 2016, som vil bestå udelukkende af nye sange.
 

I sidste uge ”opdagede” jeg et, for mig, nyt amerikansk band. De hedder Biters og de kommer fra Atlanta. Jeg fik nyhedsmail fra deres pladeselskab Earache Records om udgivelsen af deres nye album ”Electric Blood” og synes det så ret spændende ud. Derfor blev jeg nød til at tjekke deres musik ud. Jeg så et par musikvideoer og lyttede derefter på Spotify. Jeg var rimelig hurtigt solgt og har nu bestilt albummet + t-shirt. Bandet spiller 70’er/80’er inspireret rock og deres inspirationskilder tæller bl.a. Cheap Trick, David Bowie, Alice Cooper og Slade. Derudover synes jeg også man kan høre lidt Thin Lizzy i deres musik. Er du til nogle af de nævnte bands, så bør du tjekke Biters ud. Evt. nedenstående video eller via Spotify (link).
 

Sidst men ikke mindst, så ser jeg også rigtig meget frem til det nye album fra Ugly Kid Joe. Det er deres første fuld længde album i 19 år. Det har fået titlen ”Uglier Than They Used Ta Be”. CD coveret (som kan ses herunder) minder lidt om coveret til deres ”As Ugly As They Wanna Be” EP fra 1991 (kan også ses herunder). Sidste billede herunder er coveret til vinyludgaven af det nye album. Ifølge bandets Facebook side, så skulle albummet udkomme i næste måned.
 
 
 
 

Kategorier

Kommentarer

  • Michael

    12-08-2015 08:23

    Hej,

    ved du hvor man kan købe St. Prostitute's første album "here comes the..." til billige penge.

  • Calle

    13-08-2015 11:20

    Hej Michael. Jeg har lige snakket med bandet og du kan købe den for 50 kr + porto via deres facebook side: https://www.facebook.com/wearestp

1

Skriv en kommentar