Fusskalt - Faceless Man (EP)
31-07-2025
Siden de ovennævnte udgivelser har der været rimelig stille omkring bandet. Men de har brugt noget af tiden på at skrive nyt materiale, som nu er udkommet i form af Faceless Man. Udover ny musik, så har bandet også fået ny sanger. Han hedder Nikolaj Sune Krogh-Poulsen. Udover ham, så består bandet af Thomas Brandt (guitar), Nick Jensen (guitar), Jonas Emil Nielsen (trommer), Janus Klinke Pedersen (bas).
Fusskalt spiller lige-ud-ad-landevejen, uptempo stonerrock med inspiration hentet fra bl.a. Sasquatsch, Monster Magnet, Kyuss, Droids Attack m.fl.
Faceless Man er en EP, som består af fem sange. På trods af, at der ”kun” er fem sange på denne udgivelse, så får man alligevel lige over 30 minutters musik at lytte til. Faceless Man åbnes med ”Fuzz Cult”, som er et godt uptempo nummer. Herefter kommer ”River Of Gold”, der starter lidt mere stille ud, for derefter af blive sat lidt op i tempo. Tredje sang er ”Sirens”, som nok er det mest heavy nummer på EP’en. Sangen har en super fed groove. Fjerde skæring er titelnummeret ”Faceless Man”. Her sættes tempoet igen lidt ned. Et meget tungt og dystert nummer. EP’en sluttes med sangen ”Hippielort (The Sacrifice I Make)”. En lige-ud-ad-landevejen stoner rock sang. Jeg vil umiddelbart ikke fremhæve en sang frem for en anden, men derimod sige, at man skal lytte til EP’en i sin helhed.
Der leveres generelt nogle fede riffs udover hele EP’en og sangene er tilpas tunge. Musikken bliver leveret godt og Nikolaj’s stemme passer perfekt til genren. Melodierne er rimelig catchy og man kan ikke undgå at sidde og rocke med. Derudover er der en god variation, fede passager og temposkift i sangene. Så alt i alt synes jeg det er en god omgang sange bandet har skrevet og indspillet.
Kender du ikke dette band i forvejen eller lytter du jævnligt til nogle af ovennævnte bands, så synes jeg helt sikkert du skal tjekke Fusskalt ud. De har en international sound og jeg synes ikke jeg kender mange andre danske bands, der spiller netop denne genre.
Faceless Man udkom 10. juni 2025.
Kategorier
Kommentarer
- Der er ingen kommentarer til dette indlæg