Jeg må inrømme at første gang jeg hørte det var jeg lidt skuffet, da jeg havde sat mig op til noget Irsk... Jeg har selv lavet et nummer der har navnet  Mist of Avalon efter Marion Zimmer Bradleys bøger der foregår i det keltiske univers... og det var bestemt IKKE den stemning jeg kom i da jeg gennemlyttede gruppens album første gang, men de næste gange var jeg klar - og det gav en dybere følelse for det flotte arbejde de har lavet.

Bassen laver et godt stykke arbejde, som jo er rigtig vigtig i denneher stil. Guitarene, både de krystalklare og de forvrængede er flot afballanceret. De forvrængede guitare minder til tider om dem der bliver spillet i Broder Daniel et andet godt svensk rockband. Måske bliver der brugt trommemaskine engang imellem, men det er bestemt den ægte vare der er mest af, og de bliver aldrig mekaniske eller trivielle.

Der er 12 gode skærringer på Dinya og det er svært at vælge et frem for et andet. Det nummer der bliver mest rock'et er nok "Loosing Yourself" hvor der bliver skreget flot i baggrunden og der er en masse fed energi der bliver sluppet løs.

Jeg er blevet ret begejstret for The Mist of Avalon og ser frem til at de måske nok kommer til Danmark.

 

Dinya udkom den 15. oktober 2010 via Echozone.