Bangalore Choir – Cadence
Bangalore Choir blev dannet i 1990 af sanger David Reece. Bandet udgav deres debut album ”On Target” i 1991. Trods gode folk bag sig, så fik albummet aldrig den store succes og bandet gik hver til sit.
Nu er de tilbage med deres andet albumCadence og besætninger består af både gamle og nye medlemmer. David Reece synger stadigvæk og med sig har han Curt Mitchell (guitar) og Danny Greenberg (bas), samt de nye medlemmer Andy Susemihl (ex. U.D.O.) på guitar og Hans in’t Zandt på trommer.
Cadence består af 14 sange og stilen melodisk hard rock. På albummet findes der både de store rock numre med ”syng-med-omkvæd”, men også de mere down-tempo sange. Dette giver en rigtig god variation, hvilket gør at man på intet tidspunkt bliver træt af albummet. Sangene er velskrevet og de bygges rigtig godt op. Melodierne fejler heller ikke noget og guitar soloerne sidder lige i skabet. Trods hele fjorten sange på Cadence, så finder jeg ingen ”fyld-numre” på albummet. Alle sange er gode og skal jeg fremhæve nogen, så må det være ”Living Your Dreams Everyday”, ”Survival Of The Fittest”, ”Heart Attack”, ”Never Say Goodbye” og ”Surrender Your Love”, samt balladen ”Still Have A Song To Sing”. Men alt i alt et super album!!
Reece har en super stemme og han bærer efter min mening en stor del af albummet. Musikerne er også rigtig gode og man kan ikke sætte en finger på deres kunnen. Heller ikke på Andy Susemhi, som udover at være guitarist også fungerer som producer på albummet.
Dette album kunne i realiteten godt have været en del af min personlige top 10 for albums udgivet i 2010 og jeg kan derfor varmt anbefale Cadence til enhver rock fan. Når først du har hørt albummet en gang, så vil du ikke fortryde.
Cadence udkom via AOR Heaven den 24. September 2010 og som en lille bonus kan jeg nævne, at bandets debut ”On Target” er blevet genudgivet i en remeasteret udgave.
(5 ud af 6)
Lyt til Bangalore Choir: http://www.reverbnation.com/bangalorechoir
Kategorier
Kommentarer
- Der er ingen kommentarer til dette indlæg