Bloody Dice - Roll The Dice (EP)
02-07-2021
Nu har disse fire gæve gutter slået pjalterne sammen i et fælles projekt om at lave rockmusik, man kan forstå. Det er tilbage til rødderne med hårdtslående, bluesinspireret rock `n´ roll, hvor man kan mærke, at det upolerede og ærlige udtryk trænger sig på. De har ganske fornuftig allieret sig med endnu en legende, producer Flemming Rasmussen, og indspillet deres debut EP i go´e gamle Sweet Silence Studios i København. Så bliver det ikke mere autentisk. Generelt er lyden da også rigtig god – og især Dagfinns stemme og den tunge guitar lyder godt. Til gengæld er trommerne efter denne anmelders mening mixet lige lovligt langt tilbage, og lilletrommen lyder, nå ja – lidt fesen.
Heldigvis er der sat vand over til noget af en fest, når rødderne her spiller op til dans. ”The Machine” har et rigtig godt drive og et velfungerende omkvæd, hvor man virkelig kan høre, hvor godt Dagfinn synger. Hans stemme er på én gang rå og beskidt, men alligevel klar i tonen. Det lyder rigtig fedt. Det er klassisk hard rock, det her, lidt i stil med Bad Business.
På ”Vigilanty” mærker man tydeligt bluesrødderne. Det er en tung, rockende skæring, båret frem af et rigtig fedt riff. Her får vokalen plads i versene og det er en fornøjelse at høre, hvordan der er luft i musikken. Og så gør det jo ikke noget, at der er lidt syng-med kvaliteter i omkvædet.
”Backdoor Man” har også tydelige blues-referencer, der i glimt minder om en krydsning af Billy Gibbons og Led Zeppelin. Guitarsoloen lyder som Franz Beckerlees våde drøm af et Gasolin´ nummer fra 70erne. Det er på én gang klassisk og moderne, og det sætter en fed streg under, hvorfor rockmusik og sex hænger sammen.
På ”Bloody Dice” får bassen lov til at bære introen og det svinger forrygende. Det er svingende, tungt og i dén grad bluesinspireret. Guitarriffet fungerer også vældig godt, men breaket midtvejs med spoken word-delen trækker efter denne anmelders mening energien og nerven lidt ud af nummeret, og det er drøn ærgerligt. Og selvom der bliver sparket røv i den efterfølgende guitarsolo, så efterlader det alligevel et indtryk af et nummer, der ikke helt udlever sit potentiale.
”Hangover” er EP´ens længste nummer på hele 7:39, og her får Dagfinn virkelig lov til at brillere. Hans stemme er fabelagtig, og man griber sig i at tænke, at han kunne synge telefonbogen – og man ville stadig lytte. Det klæder bandet at give musikken plads her, og den melankolske mundharpe, der kigger frem i den sidste del af nummeret fungerer faktisk, selvom det er på vippen til at blive lidt for corny. Men fuck det – Bloody Dice kan bære det.
Roll The Dice er et rigtig positivt bekendtskab, og bestemt et lyt værd. Man sidder nærmest og ærgrer sig over, at der kun var 5 skud i dette udspil, for der er lovende takter her. Giv Bloody Dice et lyt og et like, for det fortjener de så ganske afgjort.
Roll The Dice udkom 1. maj 2021.
Kategorier
Kommentarer
- Der er ingen kommentarer til dette indlæg