Stügg - Go For The Throat

Skrevet af Calle
17-11-2020
Det album jeg anmelder herunder, udkom tilbage i januar måned, så det er snart et år ”gammelt”. Men da bandet for nylig kontaktede mig med henblik på at få albummet anmeldt, sprang jeg til med det samme. Jeg så bandet live tilbage i februar måned og i den forbindelse lyttede jeg til deres album et par gange. Og god musik fortjener at få et par ord med på vejen. Stügg er et metal band fra Hillerød, som blev dannet i 2017. Go For The Throat er bandets debut udgivelse.

Bandet består af Andreas Peter Andersen (rytmeguitar), Morten Olsen (lead guitar), Kasper Bøjes Hansen (vokal), Sebastian Andersen (bas) og Victor Wojtynka (trommer). Der er fem unge mænd der virkelig har noget på hjerte. De spiller godt og vokalen passer rigtig godt til genren, hvad enten det er den clean vokal eller den hårde og ”brølende” vokal. Det styrer Kasper ret godt og den afvekslende vokal klæder virkelig bandets musik. Samtidig er det nogle virkelig fede sange bandet har skruet sammen. De er meget afvekslende og har en masse temposkift.

Go For The Throat består af 7 sange og stilen er som sagt metal med kraftig inspiration hentet i både thrash, metalcore og groove metal. Albummet indledes i et hæsblæsende tempo med sangen ”Headcrusher”, som er en helt ok måde at starte albummet på. Men allerede i næste nummer ”Grind Your Teeth” sættes tempoet ned, i hvert fald det første minut af sangen. Herefter går det over stok og sten igen. Umiddelbart er det min favorit sang på albummet. Nok mest fordi det er så mange temposkift i sangen, samtidig med at der er super lækre riffs og sprøde soloer (som leder tankerne i retning af Metallica og Megadeth). Andre sange jeg vil fremhæve, er ”Bitch” og afslutningsnummeret ”Till You’re Dead”. Generelt har sangene nogle fede groovy riffs og rigtig gode og catchy melodier. Og dertil skal så lægges de mindeværdige omkvæd, som er i flere af sangene. Så alt i alt synes jeg det er et rigtig fedt album bandet har indspillet.

Albummet er indspillet af Frederik Uglebjerg, som til daglig spiller trommer i Svartsot og Isbjörg. Han har virkelig formået at fange bandets intensitet og vildskab. Det siger jeg ud fra da jeg så bandet live tilbage i februar. Her viste de virkelig hvad de kunne og de kom godt udover scenen med deres optræden. Man kan mærke, at de brænder for det de laver – både på scenen og på plade.

Er du til en god omgang metal og er du typen der godt kan lide at tjekke nye bands ud, så vil jeg varmt anbefale at du tjekker disse unge gutter ud. Jeg glæder mig allerede til der kommer nyt fra dem. Faktisk tror jeg de brygger på ny musik i øjeblikket.
 
Go For The Throat udkom 24. janjuar 2020.

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar