Leftover Bullets - Tell Mama We're Doing OK
16-07-2020
Leftover Bullets er et rock band fra Grækenland. Det er ikke hver dag man bliver kontaktet af et band fra netop det land, med henblik på at få deres musik anmeldt. Det er i hvert fald første gang for mit vedkommende. Bandet blev dannet i 2013 og består på dette album af Yiannis Vogiatzis (vokal), George Karathanasis (lead guitar), Vasilis Mpagas (guitar), Dimitris Argiropoulos (bas) og George Dimitridis (trommer). Tell Mama We’re Doing OK er bandets andet album.
Bandet spiller hard rock med lidt afstikkere i den mere alternative del af rocken. Deres inspiration er da også hentet i slut 80’erne og start 90’erne. Det gør at bandet får lidt deres egen sound.
Tell Mama We’re Doing OK består af 9 numre. Jeg synes godt man kan fornemme at bandet har noget på hjertet, men i mine ører kommer de bare ikke helt ud med det. Dertil er sangene lidt for ”tamme” og jeg synes der mangler lidt mere energi og afveksling i numrene. Der er dog et par lyspunkter i sange som ”Really Not There” og åbningsnummeret ”Wasted Silence”. Sidst nævnte har bandet også lavet en musikvideo til. Det er de to sange som er mest afvekslende og som jeg synes har de bedste melodier. Derudover så sætter bandet også tempoet en del ned i sangen ”It’s Alright”. Men udover en god guitar solo 2/3-dele inde i sangen, så kommer den ikke på min top-10 af rock ballader. Overordnet set synes jeg at sangene lige mangler det ekstra for at det får mig op at ringe.
Musikerne spiller i og for sig okay og der er et par gode guitarsoloer og riffs hist og her. Vokalen er ikke helt stærk nok og jeg synes den mangler lidt power. Når det er sagt, så synes jeg den virker bedst i de mere heavy passager af musikken. Derudover synger Yiannis med lidt accent, som ikke nødvendigvis er dårligt, men på en eller anden måde virker det lidt irriterende i dette tilfælde.
Er du typen, som godt kan lide at tjekke ny musik ud, så giv Leftover Bullets en chance. Personligt er jeg som sagt ikke helt oppe og ringe, men det er altid spændende med ny musik. Og når et band fra Grækenland finder frem til CallesRockCorner, så skal de helt sikkert have en chance. De får dog kun få lidt over middel i min bedømmelse.

Tell Mama We're Doing OK udkom den 27. april 2020 via Soldout Music Records.
Kategorier
Kommentarer
- Der er ingen kommentarer til dette indlæg