Prime Is Coming 2020, Beta 2300
10-02-2020
Festivalen afholdes i 2020, dels i Beta 2300 i København, samt Sønderborghus i, ja, Sønderborg… samt studenterhuset i Århus
Jeg havde fornøjelsen af 7-8/2 i Beta 2300. Jeg kan godt lide Beta 2300. Et lille intimt sted, med overraskende god lyd. Når man tænker på hvilke kræfter der slippes løs på den forholdsvis lille scene, i et rum med plads til ca. 200 tilskuere, så er det faktisk utroligt at bygningen står der endnu… Man får VIRKELIG smæk for skillingen, når man er til koncert i Beta 2300. Fedt
Fredag d 7/2.
Fredagens line-up består af South Haven, The Vision Ablaze, samt The Interbeing. Helhorse var også på plakaten, men eftersom de har indstillet skydningen, dukkede de af gode grunde ikke op…
Første band på scenen var The Vision Ablaze. Jeg har først lige opdaget bandet, og hørt deres skive ”Youtopia”, hvilken jeg synes er ret fed. Så da bandet gik på og lukkede op for en noget tungere og hurtigere version af sig selv, i form af nogle nye numre, så blev jeg ærligt talt pænt overrasket, men dog positivt 😊. Der var VIRKELIG smæk på, og de tog den helt i kælderen, men der var også de mere stille passager, så der var virkelig en god dynamik i musikken. Det viser sig at forsangeren Tim Nederveen og bassisten Lars , er kommet med i bandet, siden de udgav Youtopia, og derfor er der meget naturligt, også sket et skift i stilen. Glæder mig meget til at følge med i The Vision Ablaze, når de udgiver 10 nye numre her senere i 2020.
Andet band South Haven (Sydhavnen, tror jeg nok 😊), har 2 kvindelige vokalister, en bas, en guitar og trommer. De skriver nogle super fede numre, som går rent ind. Åbningsnummeret ”Better” er super fedt, og de spillede også ”Dancing In Nightmares”, som har kørt en del på MyRock. Stilen er knap så tung og hård som The Vision Ablaze, og jeg tænker at hvis jeg skulle bestemme, havde South Haven spillet som første act, men det er jo en detalje. Jeg er faktisk ret vild med vokalpræstationen i South Haven. De 2 front-piger komplementerer hinanden så fint. Angel har en lækker, lækker rå og aggressiv stemme med masser af fylde og power, og Christine har den fineste sarte lyse vokal, og de 2 sammen, eller som supplement til hinanden, er bare en sublim cocktail. Tak for det.
Tredje og sidste band, var velkendte The Interbeing. Jeg har hørt en del TI, og også oplevet dem live 2 gange tidligere, så jeg vidste ligesom hvad der ramte. Og jeg blev da heller ikke skuffet. TI leverer bare varen. De er så tunge og voldsomme og tight, så man bliver helt blæst bagover, og i et lille lokale som Beta 2300, så fylder deres lydbillede HELE rammen ud. Frontmand og vokalist Dara Toibin er super underholdende, og meget fængslende, og han har publikum i sin hule hånd. Hele bandet er bare SÅ meget på, og man kan se at de kæmper en brav kamp på scenen, hvilket er en fornøjelse. Jeg må også lige nævne at med Andreas på de clean vokaler, så er det sq næsten som at høre det på skiven. Det er meget imponerende. Jeg gør det gerne igen…
Lørdag d. 8/2
Vi var lidt i tidspres under afgangen til dagens koncert, men vi væltede ind ad døren på Beta 20.01, og nåede lige at høre det meste af første band, Tainted Lady’s første nummer. Heldigvis var andet nummer ”Song Of Reckoning”, som er mit absolut favoritnummer fra deres side, og det nummer der bragte mig på sporet af Tainted Lady for et års tid siden. Det var lige så fedt live, så det startede godt. Når man lige kastede et blik på scenen, var første indskydelse: ”Hold da op, der er meget hår på den scene…!”. 5 mand høj med meter langt hår, der vælter rundt i headbangerens utrættelige dans. Sikke en fest. De 5 mand har en utrolig energi, men de kan også lave de stille passager så eftertrykkeligt, at det rent faktisk får publikum til at lytte. Stilen er mere rock ’n roll end heavy metal, men det gør det bestemt ikke dårligere. Jeg er helt pjattet med Michael’s vokal. Han er så imponerende klar og powerfuld i sin perfomance, samtidig med at han bare fyrer den 110 procent af. Det var fedt.
Andet band hed Cartographs, og det var sq lidt for underligt til mig. Jeg tror nok man kan kategorisere det som metal, men det var ekstremt introvert, og kom slet ikke udover scenekanten. Det virkede som om de hver især havde deres egen lille jam-session på scenen, og i mine ører hang det slet ikke sammen, men virkede meget kaotisk og samtidig kedeligt. Oveni det lidt underlige lydunivers, havde de så placeret en skrige / råbe vokal af værste skuffe. Normalt kan jeg godt se mig ud af en anderledes vokal, hvis den passer til stemningen i musikken, men ikke denne gang. Utroligt ensformig og enslydende skrigen, som jeg faktisk var træt af allerede efter ganske få takter… Så ikke nogen fed oplevelse i min bog…
Tredje band var til gengæld en ”gammel” kending, hvilket vil sige at jeg har lyttet en hel del til dem efter jeg har anmeldt både ”Earth Entangled” og seneste album ”Void”, samt oplevet dem live 2 gange tidligere, nemlig Aphyxion. Her er til gengæld tale om et metal band, som kommer så langt udover scenen, at man næsten kan smage dem, helt nede bag i salen (nu er Beta jo heller ikke særlig stor, men alligevel 😊). Åbningsnummeret ”Fork Tongued”, er super fedt, og det satte ligesom publikum i gang. Der gik ikke mange minutter før der var mosh-pit, i bar mave oppe foran scenen, og man kunne se på bandet at de hyggede sig med at publikum havde en fest. Der var sågar crowd surf, og forsanger Michael fik også en tur, og surfede lidt rundt under loftet i Beta, imens han sang. Vildt underholdende og den fedeste optræden af Aphyxion, som jeg har oplevet. Lige p.t. kan jeg ikke få øje på et band på den danske metal scene, som gør det bedre end Aphyxion, så hatten af for de drenge. Slut nummeret ”Sleepwalkers” har fået en sjov lille gimmik, med at alle skal ned på hug, og når Michael tæller til 3, springer alle op og hopper. Hvis Beta var på kogepunktet inden, så kogte vi vist over her 😊
Sidste optræden denne lørdag aften var Møl, men dem nåede jeg altså ikke at høre, for der var jeg kørt…
Skrevet af Peter Letting