Judas Priest + Megadeth - Royal Arena 10/6-2018
11-06-2018
Udover Judas Priest, var jeg meget spændt på Royal Arena, og naturligvis også Special guest act. Megadeth.
For at starte med sidstnævnte, så var det en mildest talt skuffende oplevelse og ikke værd at spilde mange floksler på. Megadeth gjorde såmænd hvad de kunne. De er jo super dygtige, og har nogle kæmpe hits i bagagen, men Royal Arena evnede ikke at sætte lyden op, desværre. Trommerne gik sådan set rimelig godt igennem, og enkelte at guitar soloerne trængte også igennem, men Dave hørte man stort set ikke. Han stod ved mikrofonen og hans vilde hårpragt indikerede at han fulgte rytmen, samt hans arme gestikulerede vildt og voldsomt, men der slap ikke meget lyd ud til publikum. Ind imellem var der svage piv, men til tider var vokalen bare ikke-eksisterende. Det er sq en ommer til Royal Arena, og MegaSynd, for både Megadeth og publikum.
Heldigvis havde lydmanden pause, og de havde indkaldt en reserve til Judas Priest, som rent faktisk vidste noget om lyd. Det ville også have været en halvkvædet vise at gå til en Judas Priest koncert, hvis man ikke kunne høre Rob’s vokal. På den anden side er den mand så overlegen, at han sikkert kunne klare sig helt uden PA anlæg.
Foto: Mathilde Maria Rønshof
Udlægget med FirePower, fra den seneste skive, var et gedigent los i de gamle heavy boller, og så var festen ligesom i gang. Og hvert eneste nummer har bare sin helt egen unikke plads og betydning, specielt når man som jeg har fulgt dem i næsten 40 år. Med det bagkatalog må det være ufattelig svært at vælge til og fra, og det ses da også tydeligt, når setlisten når op på næsten 20 numre. Man kan sq ikke andet end blive en smule underdanig, når de præsentere et nummer som ”Saints In Hell” fra albummet ”Stained Class”, som har 40 år på bagen.
Man kan godt se på Rob at han ikke er nogen årsunge længere, men man kan sq ikke høre det, og det er ret imponerende. Og han ejer scenen, og sit publikum. Det er fantastisk at han stadig holder gejsten og motivationen oppe, og ikke mindst til stadighed forstår at forny sig, selvom visse ting bliver ved det gamle.. Men de nye drenge i klassen, gør det fandme også godt, og det spiffer lige de gode gamle numre op, at der kommer lidt ekstra hurtige riff på.
Foto: Mathilde Maria Rønshof
Mit, og sikkert mange andres højdepunkt den aften, var Painkiller. Det er efter min mening et af de absolut bedste metal numre der nogensinde er komponeret, og så endda få det serveret live. ”What do you want to hear” skreg Les bag sine trommer, og publikum svarer: ”Painkiller”… og det fik vi
Efter Painkiller, kort break og derefter endnu et nummer fra den nye skive, nemlig ”Rising From Ruins”, men så kom aftenens andet og uventede højdepunkt. Ind på scenen træder Glenn Tipton, for at supplere på de sidste 3 numre. Hvilken gestus, og hvilken dejlig overraskelse. Jeg vil så nok også mene at de sidste 3 numre, må ligge begravet dybt i DNA, for han må da have spillet dem en million gange. Først ”Metal Gods”, derefter ”Breaking The Law” og slutteligt ”Living After Midnight” til at slutte en fest, som egentlig bare skulle have fortsat, for det var sq en god fest. Men som de skrev til sidst: Judas Priest Will Be Back.
Judas Priest får 6 ud af 6 fra mig. Det var sq Spot-On
(6 ud af 6)Kategorier
Kommentarer
Leon Westhi
11-06-2018 15:18
Måske ikke helt fair at give Royal Arena, skylden for at Dave, bare ikke kan synge og burde finde sig en sanger til sit band...Nu er skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg aldrig har været til Daves stemme og har derfor kun set dem en gang tidligere i KB Hallen og det var det samme, man kan intet høre af have han forsøger at synge.. Som du selv skriver var der ingen problemer med at høre Rob´s vokal. Jeg havde også god lyd hele aftenen, der hvor jeg var.. Tak for en god anmeldelse :-)