Black Stone Cherry - Black To Blues (EP)

Skrevet af Calle
07-11-2017
Black To Blues er den nyeste EP fra amerikanske Black Stone Cherry. Bandets medlemmer kommer fra Edmonton, Kentucky og de er opvokset med blues (og country). Det er også blues de lytter til på tour bussen, når de deler en flaske bourbon. Derfor har bandet valgt at indspille denne EP med cover numre af nogle af deres personlige blues favoritter. Vi taler coverversioner af sange som tidligere er blevet fremført af Howlin' Wolf, Muddy Waters, Freddie King og Albert King (flere af dem skrevet af Willie Dixon).

EP'en, som består af 6 numre, blev indspillet og produceret af bandet selv. Det skete henover to dage i foråret 2017 og foregik i David Berrick's Studie – Berrick Recordings. Det var også her bandet indspillede deres seneste fuld længde album ”Kentucky”. Lyden er tilpas rå og giver sangene en fed feeling.

Bandet har gjort sangene en anelse tungere og mørkere end de originale versioner. Samtidig kan man godt høre at det er Black Stone Cherry der spiller dem. Selvfølgelig mest i kraft at Chris' super sprøde vokal. Udover Chris Robertson (vokal og guitar), så består bandet af John Fred Young (trommer), Jon Lawhon (bas) og Ben Wells (guitar). Sidst nævnte lavede jeg et interview med tilbage i februar måned. Det kan læses via dette link. Bandet spiller godt og Chris' vokal passer perfekt til genren. Og så får man selfølgelig masser af både slide guitar, fede soloer, horns og mundharmonika på denne EP.

Det er seks rigtig gode cover versioner bandet har indspillet. Alle seks sange ”nailer” de ret godt. Det gælder både Howlin' Wolf's ”Built For Comfort”, som er den sang der åbner ballet. Og så er der tre Muddy Waters sange i form af ”Hoochie Coochie Man”, ”Champagne And Reefer”og ”I Want To Be Loved” samt Albert Kings ”Born Under A Bad Sign”. Sidste sang på Black To Blues er Freddie King's ”Palace Of The King”. Så det må siges at være nogle rigtige blues klassikere bandet har fundet frem. Og de fremføre dem godt.

Er du til Black Stone Cherry vil du helt sikkert kunne lide denne EP. Og er du til klassiske blues sange i nye versioner, så bør du ligeledes tjekke denne EP ud. Black To Blues er ganske enkelt en rigtig god omgang BLUES.
 
Black To Blues (EP) udkom 29. september via Mascot Label Group.
 
(5 ud af 6)
 
Besøg Black Stone Cherry på Facebook her.

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar