Prodigal SONS - Prodigal Sons
24-08-2017
Det selvbetitlede album er bandets debut. Albummet består af ni rigtig gode rock sange med gode velskrevne melodier. Der er en god energi i sangene og man kan ikke undgå at rocke med, når man sidder og lytter til albummet. Der er efter min mening ikke nogen dårlige eller overflødige sange på dette album, man skal jeg fremhæve mine favoritter, så må det være åbningsnummeret ”Peculiar” samt ”In Another Way”, ”Think You Can Tell” og ikke mindst ”Are You Ready”.
Albummet er flot produceret og lyden er som den skal være. Sangene er optaget i Aurochs Studio med Emil Sauer som producer. Musikken bliver spillet rigtig godt og Paddy’s vokal passer perfekt til stilen. Man kan godt høre de har en vis erfaring. Derudover kan man også høre de irske rødder i musikken.
Jeg kendte ikke bandet inden jeg fik albummet tilsendt, men efter at have lyttet til det en del gange, så er jeg blevet fan. Er du, lige som undertegnet, stor fan er god klassik-inspireret rock, så er dette album helt sikkert noget for dig. Prodigal SONS er et spændende band, som jeg helt sikkert vil holde øje med i fremtiden.
Prodigal Sons udkom i marts 2017.
Kategorier
Kommentarer
- Der er ingen kommentarer til dette indlæg