Coney Hatch fra Toronto Canada udkom med nyt album Four 27. september 2013 på Frontiers Records. Titlen Four er en smule underlig eftersom det er deres femte album, men det er der sikkert en rigtig god grund til. 

Bandet er oprindelig startet tilbage i de tidlige 80’ere og består fortsat af samme besætning som dengang: Carl Dixon – Vokal og guitar, Andy Curran - Vokal og bas, Steve Shelski – Guitar, Dave Ketchum – Trommer 

Stilen er iørefaldende rock som ligger et sted mellem Journey/Foreigner og Shotgun Revolution.

Nogle numre er stille og andre er mere UpTempo. Jeg tror at min forbindelse til Foreigner går mest på vokalen, som jeg synes minder meget om Mick Jones fra Foreigner. 

Jeg kan læse på nettet at Coney Hatch engang er udråbt til ”det mest larmende band i Toronto”, og det har sikkert også passet dengang i 80’erne, men nu er det vist mest af alt lidt hygge rock, med enkelte afstikkere i den tunge ende. 

Skiven er god nok og velspillet uden de store overraskelser. Mine to favorit numre må være nummer 3 ”Down & Dirty” samt nummer 7 ”We Want More”. Nummer 7 minder mig lidt om Shotgun Revolutin, og det er jo altid godt. 

Jeg har hørt skiven en del gange, og er egentlig ret fortrolig med den, uden at den går over i historien, som noget særligt. Så er man til den bløde rock side, hvor man ikke har brug for de store overraskelser, er albummet sikkert et godt bud.

Four udkom 27. september via Frontiers Records.

    (3½ ud af 6)