Vietcong Pornsurfers – We Spread Diseases
Vietcong Pornsurfers er et svensk punk rock band, som blev dannet i 2007. Bandet består af Tom K. (vokal), Affe (bas), Teddy (guitar) og Rackarn (trommer). We Spread Diseases er bandets andet album. Deres første udgivelse ”Restless, Young, Hungry And Free” udkom i 2010 på kassette bånd!?! Det er senere blevet udgivet på CD via Street Symphonies Records.
Som sagt er stilen punk rock og man kan uden tøven sammenligne bandet lidt med eksempelvis Gluecifer. Eller en god sammenblanding af Iggy & The Stooges, Misfits, Ramones, Hellacopters, Hanoi Rocks og Guns ’n’ Roses. Eller måske endda Neurotic Outsiders (Duff McKagan, Matt Sorum, Steve Jones og John Taylor). Sidst nævnte band kommer sig især til udtryk i min favorit sang på albummet, nemlig sangen ”Dead Track”.
Albummet består af 12 sange og har en varighed på kun 32 minutter, hvilket giver sangene en gennemsnitslængde på mindre end 3 minutter, hvilket igen indikere meget godt at der er tale om punk rock. Der er knald på fra første strofe og bandet giver den gas gennem hele vejen gennem albummet. De er en god energi og attitude og man får virkelig en fornemmelse af, at disse unge fyre er træt af ”kedelig” overproduceret musik. Man får en følelse af at albummet er indspillet live i studiet uden nogen form for overdubs. Udover ”Dead Track” er mine personlige favoritter på We Spread Diseases sange som ”The Best Song”, ”I Hate Your Band” og åbningsnummeret ”Marcel”.
Indspilningen af We Spread Diseases er foregået i Boom Boom Studios i Borlänge, Sverige med Erik Berglund og Jacob Grundtman bag knapperne. De har formået at få den rette punk attitude og feeling ud af bandet og jeg tror helt sikkert de har fanget den lyd bandet har ønsket.
Efter en rigtig god start på albummet, så synes jeg desværre bandet mister lidt gnist i de sidste 4-5 sange og musikken bliver lidt for ensformig. Så overordnet set sidder jeg tilbage med en lidt blandet følelse af albummet som en helhed. Der er nogle rigtig fede sange blandt de første 7 sange, men også et par ”fyldere” blandt de sidste 5 sange. Men er man til musik inden for denne genre skal man bestemt ikke holde sig tilbage. Det er bare ud af starthullerne og så ud og finde We Spread Diseases. Jeg vil afslutningvis sige: SPREAD THE DISEASE!!!!!
We Spread Diseases er ude via Dangerous Rock Records/Street Symphonies Records.
(4 ud af 6)
Kategorier
Kommentarer
- Der er ingen kommentarer til dette indlæg