Finske Lordi kommer ud med et nyt album To Beast or Not To Beast 1. marts 2013. Min eneste oplevelse med Lordi stammer fra deres noget uventede sejr ved det internationale melodi grand prix tilbage i 2006. Så er min reference til dette lidt mystiske band sat på plads. Lordi består af: Mr. Lordi (sang), Amen (guitar), Ox (bas), Hella (keyboards) og Mana (trommer). 

Åbningsnummeret ”We’re Not Bad For The Kids (We’re Worse)”, minder mig en hel del om noget af det gamle Accept. Jeg synes det er et udmærket nummer, med god tung energi, og tegner lovende for resten af albummet. Faktisk slog det mig, hvor meget engelsk med finsk accent, minder om engelsk med tysk accent, og måske er det også derfor jeg drager parallellen med Accept. 

Lordi har en underlig form for barnlig/morbid humor i deres sang titler og tekster. Titler som ”Happy New Fear” og ”SCG6 Otus Butcher Clinic”, bevidner at de ønsker at skræmme folk, og ikke udelukkende med deres MEGET iøjnefaldende kostumer. Det må være ufattelig varmt at optræde med de kostumer, og det tager nok lidt mere end 5 minutter at lægge make-up’en. 

På en eller anden måde skinner den barnlige humor igennem i musikken. På trods af de tunge rifs og passager, ligger der noget ”legebarn” skjult under det hele, hvilket gør albummet til et sjovt bekendtskab. Men udover at trække på smilebåndet over de skæve titler og kostumer, så byder Lordi ikke rigtig på det helt store musikalske. Jeg er specielt ikke særlig vild med den vokale præstation fra Mr. Lordi. 

Albummet afsluttes med førnævnte ”SCG6 Otus Butcher Clinic”, som er en lille snas af noget live optræden, eller sådan skal det i hvert fald virke. Nummeret er stort set en trommesolo, og desværre må jeg sige, ikke den bedste trommesolo jeg har hørt. Jeg er ellers KÆMPE trommesolo fan og nogle vil mene at jeg hænger fast i 90’ernes forestilling af en live koncert, hvor der ALTID var trommesolo. Så jeg blev lidt skuffet. 

   (3 ud af 6)