Jeg har denne gang valgt at lave en dobbeltanmeldelse af flere grunde: De to albums kommer på gaden samme dag, fra samme label, genren er den samme, og så lyder de stort set ens.   

Aloop er et band fra Aalborg, de har eksisteret siden 2002, og det er deres anden album. Den er også produceret af ingen ringere end Jacob Hansen (Invocator, Anubis Gate, og producer for bl.a. Volbeat og The Storm). Ingen er i tvivl om, at så er håndværket i orden. 

Stilen er nærmest melo-død, en genre, som Danmark har stolte traditioner for, i form af bl.a. Mercenary og Mnemic. Samtidig er det også en genre, der nok kan være svær at lave noget nyt i.  

Albummet starter som lyn og torden, og det er tydeligt, at de VIL det her. Musikerne er dygtige, og sangeren Bo Larsen har en stil, der er en blanding af noget, der ligner råb/growl og ren sang. Problemet for mig er at den rene sang nogen gange lyder forkert… da han pletvis lyder ligesom ham fra Mew… 

Der er fede riffs, og gode melodier, men det ender i det samme igen og igen. Samme tempo, samme sound. ”Plot To Kill” går lidt ned i tempo, og vinder derfor på det. ”Django” har et blueset slide-guitar-intro (der minder lidt om introen på Volbeat’s ”Guitar Gangsters”-album), og nummeret er også skiftende i tempo. Det er albummets bedste nummer. ”Heaven On Earth 2” part 1 og 2 er også rigtig dygtigt lavet. 

Doppler blander elementer fra industrial ind i deres musik, siger pressematerialet. De starter da også med et intro, der får mig til at tænke på Fear Factory, men det holder ikke så længe. Der er dog drysset noget keyboard ud over pladen, men det er ikke på niveau med fx førnævnte Fear Factory eller Ministry. 

De har også ladet sig inspirere af især Fear Factory, men er ikke ligeså tight og iderige som dem. Musikerne er dygtige, vokalen er igen råb/growl, produktionen og lyden er ren og klar. Tempoet er lavere end hos Aloop, men det er nogenlunde ligeså ens udtryk. Der er gode ideer med breaks og pauser, keyboard-passager og soli. Jeg synes bare, der mangler noget. 

De bedste numre kommer til sidst. ”Falling” part 1-3 er klart de numre, hvor deres ideer bliver bedst gennemført. Men de hæver sig ikke højt over niveauet fra resten af pladen. Så generelt ender det i en jævn omgang.   

   (3 ud af 6)  

   (2½ ud af 6)