Rusty Pacemaker kunne godt være navnet på et Death Metal band, men det er det ikke. Derimod gemmer der sig en mand fra Østrig. Mine tanker gled straks hen på Syd Barret (Pink Floyd) og hans syrede demoprojekter. (jeg kan rigtig godt li Syd) og måske også noget tidligt Black Sabbath.

Jeg var bestemt ikke vild med Blackness and White Light i starten fordi det hele virker meget som en demosamling lavet af én mand... og en pige der synger lidt. Det virker ikke som om det er produceret/mixet ordentligt, men jeg er kommet frem til at sådan SKAL det lyde.

Rusty Pacemaker består af...Rusty Pacemaker på sang, guitar og bas og Franz Löchinger på trommer. Lady K synger lidt.

Eksperimenterende Rock er vel den bås jeg kan proppe denne udgivelse ind under. Jo mere jeg så har hørt denne cd er det gået op for mig at det er lidt små-genialt. I al sin primitivitet er det på en sær måde smukt og jeg kan ikke lade være med at synes rigtig godt om det. Det er, eller har i hvert fald for mit vedkommende været, en cd man skal lære at synes om, men så får den også en særlig plads i erindringen og det bliver en cd som man spiller med glæde. Man skal absolut give den en chance...eller fem - det er den absolut værd. 

     (4½ ud af 6)