Kære Dagbog, idag hørte jeg en Sleaze-Hard Rock cd med flot lyd, ægte 90'er sound, og man kunne hører at de godt kunne li at spille, men noiii, hvor var det  kedeligt, det tændte mig slet ikke.... Bevares de spiller rigtig godt og har en flot lyd og pæn vokal, men lige den stil dér er ikke helt mig. Dear Diary er lidt i stil med Def Leppard. AL ÆRE OG RESPEKT for både Def Leppard og Dear Diary og dem som er vilde med det, men det tænder mig altså ikke, og kommer hurtigt til at kede mig. Jeg kan godt li pop, country, rock i alle dens afskygninger, klassisk, noget jazz og folkemusik fra diverse lande, så det er ikke fordi jeg er snæversynet, rent musikalsk.

Dear Diary har med deres cd Dear Diary lavet et album med flot og velproduceret lyd. Den udkom i start 90'erne og er så genudgivet på cd, som mange af 90'er grupperne fra USA er blevet, hvilket er en super-fed idé, da mange af os i Europa ikke har haft chancen for at høre særlig mange af de forskellige bands, med mindre at det var noget der blev promoveret world-wide.

Jeg må gi' Dear Diary at de spiller godt og de må virkelig have været store dengang i Amerika og sikkert også Canada og ærgerligt at de ikke slog igennem i Danmark og omegn dengang, da de som sagt spiller rigtig godt. Jeg er sikker på at denne cd vil få mange tilhængere.

Selve produktionen er flot. Man kan tydeligt høre de forskellige instrumenter og sangen er tydelig - ikke noget som helst mudder, og skal man holde et 90'er rock party er den nok værd at tage med, specielt et nummer som Tanqueray Tina er godt, efter min smag.

Dear Diary er udkommet via Eönian Records.

    (4 ud af 6)  

Lyt til samples og køb Cd'en her: http://www.cdbaby.com/cd/deardiary2