Mystigma - Andagony
Det tyske Gothic Metal band Mystigma har begået et mindre mesterværk. Flotte arrangementer og en flot lyd.
Torsten Bäumer's stemme er behagelig og tydelig, næsten for pæn, men kun næsten. Jeg brugte et par numre på at vende mig til den, men den holder. Den minder lidt om Philip Oakey fra Human League.
Jörg Bäumer's leadguitar ligger for langt væk i mixet, specielt i forhold til hvordan rytmeguitaren bliver spillet - den ligger perfekt synes jeg. Det er de to Bäumer're der står for al tekst og musikskrivning. Dem der har hørt David Draiman's (Disturbed) "Forsaken" på sound track'et til filmen Queen of the Damned vil kunne høre en pæn lighed i noget af omkvadet i "Vision Incomplete", men direkte stjålet er det ikke.
Synthesizerne bliver aldrig for dominerende, men bliver på et velafballanceret niveau. Stephan Richter's bas ligger og rumler ondt i baggrunden, men ond på den fede måde, og den ligger lige, hvor den skal, og Jens Meier holder en god rytme med trommerne. En gang imellem er det svært at sige om det er trommemaskine eller Jens Meier, fordi menneskeaktiverede trommer kan lyde ret mekaniske.
Man får 13 numre og en video (Vision Incomplete) for pengene... eller 12 engelsksproget numre og en tysk version af "Until It Ends". Det holder både på engelsk og på tysk.
Som sagt i starten; Andagony er et mindre mesterwerk.
Lyt til Mystigma: http://www.myspace.com/mystigmamusic
Kategorier
Kommentarer
- Der er ingen kommentarer til dette indlæg