Nicklas Sonne - Electric Dreams

Skrevet af Peter Letting
10-07-2025
Så er der godt nyt for en fan-boy som mig. Selveste Nicklas Sonne er ude med endnu et solo album. Titlen er Electric Dreams.

Der er drypvis kommet nyt fra Nicklas Sonne henover det seneste årstid, men nu er det hele, samlet på et album, sammen med en masse nyt.

Et af de nye numre er åbneren ”Fireline”. Skæringen er straight in your face Sonne-Power-Metal med 400 km/t guitar ræs, og på samme tid storladent og episk. Typisk Sonne, og jeg bliver til stadighed blæst bagover af hans vokal. Den er out of this world.

Anden skæring er ”Route 65”, som har været ude i et pænt stykke tid snart. Som titlen antyder, er der sådan en Open Road feeling. I starten var jeg egentlig ikke helt overbevist, men det er bare et af de der numre som vokser og vokser for hver gang det rammer øregangen. Udover at være ”lige ud af landevejen”, så indeholder det bare supermange fine små detaljer, som jeg først har lært at værdsætte efter mange gennemlyt.

Skæringerne ”Limitless” og "Helldivers Anthem” er ligeledes hæsblæsende numre, og man undres over at man kan spille SÅ hurtigt. ”Limitless”, er et statement til omverdenen, at ham her Nicklas Sonne, han gør det altså på sin egen måde, og danser ikke efter andres ”piper”. Og med hans historik, kan jeg godt forstå ham. ”Helldivers Anthem” er inspireret af et computerspil af samme navn, og det er bare et sjovt, galt og underholdende nummer. Fuld fart på både riffs trommer og diverse effekter fra spillet. Et pænt fedt nummer, som har været ude et stykke tid, og som ligger fast på min playliste.

Men der er også blevet plads til de lidt langsommere numre. ”Epic Song” f.eks, er slet ikke Nicklas Sonne stil. Men fedt, at han også laver et nummer som umiddelbart rammer helt ved siden af den skive han normalt rammer. Dermed ikke sagt at man kan sætte Sonne i bås, for han er godt nok alsidig… Teksten på ”Epic Song”, er dog meget nutidig og på en måde tankevækkende. Den handler om den her person, som forsøger at få et gennembrud, et viralt hit, og lægger alle sine evner og kræfter i det nummer, som forventes at blive opdaget på Social Media, men som ikke engang vedkommendes mor, gider subscribe… Der findes nok mange af den slags typer derude, som bare drukner i mængden….

Det er tydeligt, at Sonne har gjort hvad han havde lyst til, på det her album. Hver enkelt skæring lyder til at være en hyldest, af en art, til noget af det musik, som han selv har lyttet til, og er blevet inspireret af igennem tiden. På en eller anden måde stikker det i alle retninger, og alligevel er der en god samhørighed, som gør albummet til en komplet størrelse.

Slutnummeret er ren instrumental, og med al respekt for Sonnes mægtige vokal, så savner jeg faktisk ikke vokal på ”Overload”. Der er god fart på nummeret, og fingrene holder ikke mange pauser, i bestræbelserne på at save den der guitarhals midt over. Men det er et lidt sjovt nummer, med nogle Cembalo agtige undertoner. Det får mine tanker til at flyde i retning af Mozart og den tidsalder. Sonne kunne meget vel være vor tids inkarnation af Mozart. Jeg er i hvert fald tilbøjelig til at sige som Salieri, i filmen Amadeus: ”Too many notes, Sir…”, vel vidende, at det er ren og skær misundelse, og undren over hvordan noget levende væsen kan orkestrere noget så magisk… Jeg er sikker på at Sonne vil give samme svar som Amadeus gav ”There are just as many notes as required”
 
Og på mirakuløs vis fik Sonne igen sammensat ufattelig mange ”notes”, og udført DET HELE selv. Skrevet det selv, udtænkt ideerne, spillet alle instrumenter, produceret, orkestreret, forfinet og udgivet via Frontiers Music.

Fortjente 6 ud af 6 for et masterpiece….
 
Electric Dreams udkom 27. juni 2025 via Frontiers Music.
 
(6 ud af 6)
 

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar