The Undones - Only Out At Night
10-04-2025
Albummet består af 10 velkomponerede og alsidige sange, hvor der både er uptempo numre og de mere stille numre. Man kan godt høre 90’er inspirationen i bandet musik. Flere af sangene, som eksepelvis ”Pride Walker” og ”Starlight” har passager med lidt dessert/stoner rock over sig. Derudover synes jeg hovedparten af melodierne er fængende og godt skruet sammen, så man kan ikke undgå at rocke med.
Only Out At Night åbner med den lidt punkede sang, som har den meget signende titel ”Punk? My Ass!”. Så er festen ligesom skudt igang. Skal jeg fremhæve et par andre sange, så må det være ”Failed To Be Myself” og downtempo sangen ”I Kinda Lied”. Sidstnævnte sang fik mine tanker i retning af Magtens Korridorer og Superloader. Og det er efter min mening ikke en dårlig sammenligning.
Den første sang bandet skrev, ovennævnte ”The Bitter End”, afslutter albummet på fornem vis. Denne sang mindede mig om Rollins Band sangen ”Liar”, som jeg ikke havde hørt i 100 år, men som jeg efterfølgende fandt frem fra gemmerne. Den starter meget stille ud for derefter at blive sat op i tempo når omkvædet kommer. Generelt kan jeg godt lide den måde tempoet skifter undervejs i flere af sangene. ”The Bitter End” hører også til blandt mine favoritter.
Alt i alt synes jeg det er et ganske udmærket album bandet har udgivet og jeg har følt mig godt underholdt, når jeg har lyttet til sangene. Albummet voksede på mig efter hver gennemlytning. God variation og masser af temposkift gør, at albummet på intet tidspunkt bliver kedeligt. Jeg kan derfor varmt anbefale at du tjekker The Undones ud.
Only Out At Night udkom 1. april 2025.
Kategorier
Kommentarer
- Der er ingen kommentarer til dette indlæg