Black Oak County - III

Skrevet af Peter Letting
14-11-2024
Danske Black Oak County, er ude med nyt album med titlen III. Albummet udkom 25/10-2024

Black Oak County spiller rock, i stil med Shotgun Revolution og Junkyard Drive, og den slags falder lige ned i min smags kategori. Sjovt nok, så er albummet skrevet sammen med, og produceret af Nicklas Sonne, og han er også med på nummeret ”Boom Boom Baby”, så det virker lidt som om, at alt hvad jeg rører ved for tiden, drejer sig om Nicklas.

Og det er jo gået rigtig godt. Albummet rummer 12 fede numre, med hver deres lille fortælling, og det er et af den slags albums, som bare kan køre på repeat i timevis.

Dengang i tidernes morgen hvor Esbjerg var én stor fiskeindustri, sagde man altid at der lugtede af fisk. Senere kom tiden med alle boreplatformene, og så blev lugten udskiftet med luften penge (ikke på den måde forstået, at der ikke vare penge i fisk…), men med Black Oak County og deres nyeste album, kan man vel godt anklage Esbjerg for at stinke af ROCK, og det er fed fuldblods rock…

Fra første strofe, vælter det ud af højttaleren med kæmpe energi, fantastiske riffs og veldrejede melodier.

Musikstilen på III, er præget af en solid rocklyd med klare indflydelser fra både klassisk rock og moderne alternative toner, hvilket gør albummet både nostalgisk og relevant. Sangene er fyldt med lækker energi, der får lytteren til at stå op og danse. Sidste nummer ”Broken Window”, er rock balladen på skiven, og den runder fint og stille et super album af. Sådan et nummer man lige kan drømme lidt til…

Særligt standout-nummeret "Boom Boom Baby", fanger straks min opmærksomhed med sit catchy refrain og dynamiske instrumentering. Det er et perfekt eksempel på, hvordan Black Oak County formår at kombinere rå energi med velovervejede tekster. Det må blive en fremtidig klassiker, hvis du spørger mig…

Vi tager på Viften d. 7/12 og på Rust til februar og hører Black Oak County. Det bliver så første (og anden gang…) jeg skal høre dem live. Når jeg ser frem til at høre dem live, kan jeg ikke lade være med at spekulere på, hvordan energien vil udspille sig på scenen. Jeg er sikker på at Black Oak County har en evne til at engagere deres publikum, og jeg tror, at koncertoplevelsen vil være intet mindre end fantastisk.

Black Oak County tæller 4 medlemmer: Niels Beier på guitar og vokal, René Kristensen på bas og vokal, Jack Svendsen på guitar og Mike Svendsen på trommer

Alt i alt leverer Black Oak County med ”III” et stærkt album, der er værd at lytte til. Det er en fejring af rockgenren og en påmindelse om, hvor magisk live musik kan være. Hvis du er til rock, skal du ikke gå glip af dette album—ellers risikerer du at gå glip af noget, der kommer til at stinke af fantastisk musik i Esbjerg og det ganske danske land i mange år fremover!

Fuck it. Kranierne sidder sq løst i dag, så der bliver givet 6 ud af 6 for denne perle…
 
III udkom 25. oktober 2024 via Mighty Music.
 
(6 ud af 6)
 

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar