Kuko De Kobra - Liontamer

Skrevet af Jacob Jørgensen
04-11-2023
Jeg har før anmeldt dette band for siden her. Dengang var jeg godt tilfreds med bandet. Sammenlignede dem dengang med Primus ang mærkelige sangtekster og sangeren med Tim Christensen. Nu er de tilbage med deres 5 album, der udkom den 23/8-23.

Lineuppet er lidt svært at blive klog på: John Sharling (bas, sanger og sangskriver) og Klaus Agerbo (trommer). Live er det: Kasper Neubert (trommer), Thomas Hesselholt (guitar) og John Sharling (sanger og bas).

På denne udgivelse findes der 12 sange. Disse handler om mangel på kommunikation. Hvilket vel kan siges at være aktuelt i samfundet som aldrig før. Og ja generelt. Simple misforståelser til decideret krig. Det er et konceptalbum om dette emne.

Kærligheden til vintage hard rock blandet med metal og støjrock. Dette giver en speciel og unik ret for lytteren.

Forsangeren lyder på dette udspil som sig selv, og har en kraftfuld stemme. Det er virkelig en fornøjelse at ligge ører til.

For mig er der ingen numre, der falder igennem. Men der er numre der lige ligger lidt i røven på mine favoritnumre herpå. Mine favoritter er: "The Rain Is Coming Down Hard", "Not My War", "Ghost Of Smile", "May J" og "Bad Morning". Sange der er meget catchy og med gode omkvæd. Dette er numre, som jeg virkelig er tilfreds med, og er i en klasse for sig selv. Har du ligget ører til bandet før, kan du roligt stå på her også.

Dette udspil blev indspillet på Mors og produceret af Marci Angioni.

Sikken fornøjelse det var at lytte til dette.
 
Liontamer udkom 23. august 2023.
 
 (5 ud af 6)
 

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar