Stügg - Shepherd Of The Pit
30-05-2023
Tilbage i november 2020 anmeldte jeg ”Go For The Throat”, som var det første album fra det Hillerød-baserede band Stügg. Og det var et album jeg synes ret godt om. Nu er de så klar med opfølgeren, som har fået titlen Shepherd Of The Pit.
Bandet blev dannet tilbage i 2017 og består af Andreas Peter Andersen (guitar), Morten Olsen (guitar), Kasper Bøjes Hansen (vokal), Sebastian Andersen (bas) og Victor Wojtynka (trommer). Deres inspiration er bl.a. hentet hos 80’ernes thrashkæmper, og så er det blevet tillagt en moderne groove samtidig med en del inspiration fra metalcore-genren. Nogle af de bands de nævner som inspirationskilder er Megadeth, Metallica, Testement, Pantera, Slipknot og Lamb of God.
Shephard Of The Pit indeholder 8 sange, som overordnet set består af nogle groovy riffs, sprøde soloer og nakkeknækkende breakdowns. Og dertil kommer så Kasper’s vokal, der skifter imellem en kontrolleret brølen og eksplosiv skrigen. Og det fungerer ret godt og giver en god adspredelse i de enkelte sange. Derudover er der en rigtig god variation i sangene med tilpas mange temposkift. Melodierne er generelt ret fængende og opbygningen af sangene fungerer rigtig godt.
Som forsmag til albummet er der smidt tre singler på gaden. De tre singler er titelnummeret ”Shephard Of The Pit” samt ”Reject Your Fate” og en af mine personlige favoritter ”More Adrenaline Than Blood”. Tre sange der viser rigtig godt hvad bandet står for. En fjerde sang der virkelig også får mig til at rocke med og headbange er afslutningsnummeret ”Who I Really Am”. Det indledes med et powermetal-lydende guitarriff og går så over i mere brutal metal-core stil, hvor Kasper virkelig får lov til at skrige igennem. Men overordnet set er det 8 rigtig gode sange bandet har skrevet og indspillet.
Albummet er blevet til i samarbejde med Frederik Uglebjerg (Svartsot, Isbjörg), som har stået for indspilning, mixing og mastering. Albummet er godt produceret og jeg synes ”drengene” gør det supergodt. De leverer hver især godt på deres respektive instrumenter og sammen med Kasper’s vokal virker de som en sammentømret enhed.
Er du til en god omgang hæsblæsende in-your-face metal med en moderne groove, sprøde riffs og fængende melodier, så bør du tjekke Stügg ud. Jeg kan varmt anbefale dette album. Og har du ikke andre planer fredag den 2. juni 2023, så spiller bandet releasekoncert på Klaverfabrikken i Hillerød. Og det bør du heller ikke snyde dig selv for. Bandet er gode live og Kasper kommer virkelig udover scenekanten.

Shepheard Of The Pit udkommer 2. juni 2023.
(5 ud af 6)
Kategorier
Kommentarer
- Der er ingen kommentarer til dette indlæg