Mike Tramp - For Første Gang
31-08-2022
Set i dét lys er hans nye album en logisk bevægelse tilbage til de danske rødder. Tilbage til fundamentet under det menneske, der er Mike Tramp.
For første gang udgiver han et album, hvor han synger på dansk og hold da fast, hvor det klæder ham. Inspirationen er hentet i barndommen på Vesterbro, opvæksten på stenbroen og selve dét at være en forvirret og til tider lidt usikker teenager. Denne anmelder sad i glimt og mindedes Søren Kragh-Jacobsens sang om Mona, for flere af sangene fremkalder lidt den samme følelse. Det kan godt være, at omgivelserne hedder Vesterbro i 1970erne, men følelserne er eksistentielle – og de går rent ind. Musikken er stadig en blanding af klassisk rock `n´ roll, - som fx i ”Vejkort”, der med en engelsk tekst sagtens kunne have været på ét af de andre soloalbums -, en snert blues og lille smule country. Men for første gang fornemmer vi også en anden side af ham, hvor både soul og endda lidt visesang - som fx i ”Album” - popper op ind imellem.
Teksterne er skrevet af Tramps mangeårige ven, Lars Daneskov, og det er ganske enkelt en genistreg at involvere ham. Ved at lege med ordene og ikke mindst synge dem på dansk, opnår Tramp en hudløshed og nerve, der er ganske unik. Når han fx i åbningsnummeret ”Det Jeg Var” synger: ”Der´ en mand i mit spejl, som er ældre end mig, der er livslange furer i panden, der er år der er gået og der er øjne der så, men rynkerne tilhører en anden”, så fanger han ret præcist, hvordan det føles at blive ældre og ikke kunne genkende sig selv – og så alligevel have al den livserfaring, der følger med et levet liv. Måske skal man selv være fra Tramps generation eller ældre for helt at forstå det, men jeg tror og håber på, at det vil blive værdsat på tværs af alle aldersgrupper. For det fortjener disse sange sgu.
Albummet er varieret og fyldt med gode sange, men melankolien og blikket i bakspejlet er fællesnævneren for dem alle. Det er som om, vi kommer endnu tættere på mennesket Mike Tramp, og det siger en del i forhold til, hvor hudløs han generelt plejer at være. Her gør de danske tekster forskellen. Det er nøgent, sårbart og alligevel pokkers stærkt. De rammer dig i hjertekulen og man skal vist være lavet af sten for ikke at blive berørt.
Det er nærmest småkriminelt at fremhæve enkelte sange fremfor andre på albummet, men har du brug for en vej ind i dette mesterværk, så start fx med førstesinglen ”Min By”, der er en fabelagtig hyldest til Vesterbro og København. Følg op med ”For Første Gang For Altid”, der både har 70er stemningen og ungdommens usikkerhed som tema. Tiden, hvor alting er liv eller død, og hvor de unge års vidunderlige naivitet blandes op med voksenlivets begyndende alvor. Og når han synger ”Det er dig og mig for evigt eller – indtil jeg skal spise” er det svært ikke at mindes ens egen første kærlighed med et lille, skævt smil.
Hyldestsangen ”Flamme og Benzin” til Kim, hans afdøde storebror, kunne meget vel have endt med at være ubærligt patetisk, men Daneskovs fine tekst gør, at den holder den fine balance mellem at være utroligt følsom og alligevel ærlig og enkel. Jeg kendte ikke Kim, men jeg tænker, at han ville have været mega stolt over denne her. Og det forstår man.
For Første Gang er ganske enkelt det bedste, jeg nogensinde har hørt fra Mike Tramp, og det siger ikke så lidt, når man som jeg har fulgt ham fra de helt tidlige dage. Det er et dybt personligt album, der er renset for tidstrends, pladeselskabskrav og kompromisser. Tilbage står et helstøbt, nøgent album, der både viser tilbage og peger fremad. Det er velskrevet, velproduceret og velkomment. Gid han vil lave flere af denne slags sammen med Daneskov. Men lad være med blot at tage mit ord for det. Skynd dig at gafle et eksemplar og lyt selv. Det er måske ikke heavy, men det er fandme helstøbt.
For Første Gang udkommer 2. september 2022 via Target Records.
Kategorier
Kommentarer
- Der er ingen kommentarer til dette indlæg