The Dancing Polar Bears - The Dancing Polar Bears

The Dancing Polar Bears er egentlig et enkeltmandsprojekt af guitarist Lasse ”Las” Laursen, der i sine unge dage slog sine folder i orkestret ”Den Gamle Mand Og Havet”, og senere i tribute-bandet ”Find Lizzy”, der blev dannet af Ken Hammer. På denne EP får han hjælp af garvede folk som Søren Nøiers på vokal, Svenne Hansen på trommer, Jakob Ellerup på bas og legendariske Tommy Hansen på tangenter. Det er i øvrigt også selvsamme Hr. Hansen, der har produceret EP´en, ligesom han tidligere har gjort det for navne som Pretty Maids og Helloween.

Genremæssigt er vi ovre i kassen med gedigen rockmusik, garneret med lidt progressive dele og en musikalsk arv fra især 1980erne.

På åbningsnummeret ”Peacemachine” er der klassiske rock-dyder parret med lidt mere progressive elementer, hvilket især kommer til udtryk i keyboardlyden. Der er drømmeagtige dele i halvtakt, men også mere lige-ud-ad-landevejen dele i 4/4-takt og med masser af guitarsolo. Det lyder godt, og når der så endda bliver spillet tostemmig solo, ja så er der ikke et øje tørt. Til gengæld slutter nummeret underligt brat.

”Happy Hippie” er et legende instrumentalt nummer, der af en eller anden grund minder mig lidt om Martin Brygmans musik. Det boblende a-stykke har en smittende energi, der dog afbrydes af lidt vel mange breaks, der efter denne anmelders mening smadrer nummeret lidt. Instrumentalmusik har det jo med at dele vandene – enten er man vild med det eller også synes man, det nærmer sig musikalsk masturbation, som det sikkert er sjovt at deltage i, men ikke specielt morsomt at overvære eller lytte til. Der er ingen tvivl om, at det er nogle dygtige musikere, der hygger sig her – men undertegnede kedede sig altså lidt og følte sig hægtet af undervejs.

Så er der anderledes smæk for skillingerne i ”Alexander 69´er”, der ikke handler om sex-eskapader, men – efter sigende - om en køretur i en Ford Mustang fra 1969. Her er tempoet højt og musikken svinger. Det er kort, men godt – og et udmærket eksempel på, at instrumentalmusik godt kan være underholdende og inkluderende. Musikerne har en fest, men det er en fest, man som lytter gerne vil være en del af.

EP´en lukker og slukker med ”Evil Thought”, der i glimt minder lidt om Accept fra 1980erne, men som desværre er underligt uforløst. Der er gode, melodiske elementer, og selvom temaet (at leve med PTSD) er alvorligt nok, så lander sangen mellem det dystre og det glad-i-låget svingende, hvilket er ret forvirrende.

Samlet set er The Dancing Polar Bears et forvirrende bekendtskab, der stritter lidt i alle retninger. Der er god rockmusik, men også ret kedelig instrumentalmusik blandet med glad-i-låget rytme til en sang om psykisk sygdom. Som lytter sidder man tilbage med en følelse af, at man ikke er helt sikker på, at det her skal tages alvorligt. Bandnavnet signalerer det samme; ”The Dancing Polar Bears” og ”Evil Thought” stritter simpelthen i hver sin retning. At isen smelter og isbjørnene har svært ved at overleve og må ”danse” mellem isflagerne er alvorligt nok – men der er ikke skyggen af miljøbevidsthed eller tanker om den slags andre steder på EP´en. Der er bestemt gode og lovende takter her, men det virker som om, skibet mangler en kaptajn og en styrmand, der kan sætte kursen og skabe overblik. Men giv EP´en et lyt – den findes allerede på diverse streamingtjenester – og se, hvad du selv synes.

The Dancing Polar Bears´ debut EP udkom allerede i februar 2022 via Kolozeum Records, og en vinyl version vil efter sigende være på gaden til august.

The Dancing Polar Bears udkom 17. februar 2022.

 

 (3 ud af 6)

 

Besøg The Dancing Polar Bears på facebook via dette link

Kategorier

Kommentarer

• Der er ingen kommentarer til dette indlæg